Mejeriforeningen vogter over mælken og har meldt Naturli’ Foods’ dairy free Almond Caffé Latte (iskaffe lavet på mandel) til Fødevarestyrelsen for at bruge ordet ’latte’.

Mejeriforeningen vogter over mælken og har meldt Naturli’ Foods’ dairy free Almond Caffé Latte (iskaffe lavet på mandel) til Fødevarestyrelsen for at bruge ordet ’latte’.
Henrik Lund, direktør i Naturli Foods, trækker på smilebåndet – men ikke i yveret over en anmeldelse fra Mejeriforeningen om brugen af ordet ’latte’ i en iskaffe.

Naturli’ Foods – som udelukkende laver 100 pct. plantebaserede fødevarer - vil på ingen måde forbindes med mælk! Derfor trækker Naturli’ Foods produktet af hylderne.

”Tak til forbrugernes vagthund nr. 1, Mejeriforeningen, som har meldt Naturli’ Foods til Fødevarestyrelsen for at bruge ordet ’latte’ i vores dairy free Almond Caffé Latte. Jeg vil gerne slå fast, at produktet IKKE indeholder mælk, og at produktet ALDIG har været i berøring med ’yversekret, som er fremkommet af en eller flere malkninger fra enten ko, får, ged eller andre pattedyr’, som er Mejeriforeningens beskrivelse af mælk,” siger Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods. Han trækker lidt på smilebåndet over anmeldelsen, men altså absolut ikke i yveret!

”Nu ved vi da præcist, hvad yversekret er, og det vil vi ikke have noget at gøre med. Naturli’ Foods laver udelukkende 100 pct. plantebaserede produkter, så tak til Mejeriforeningen for at have helt styr på definitionen og lære os den. Vi siger derfor tak for opmærksomheden og trækker produktet af hylderne, da vi ikke skal risikere, at nogen kunne tro, at der var mælk i vores produkt,” siger Henrik Lund.

Han fjerner derfor med glæde produktet, inden der kommer en afgørelse. Også selv om der alle steder på drikken står, at der er tale om et 100 pct. plantebaseret produkt, som er fri for mejeriprodukter. I øvrigt har Naturli’ Foods slet ikke modtaget en anmeldelse, men Henrik Lund stoler da på, at den nok er på vej.

Blot beklager Henrik Lund, at der kan være forbrugere, der kommer til at savne deres iskaffe – uden mælk, når de er på farten. Naturli’ Foods’ dairy free Almond Caffé Latte er nemlig det bedst sælgende plantebaserede produkt i kategorien. I løbet af et halvt år har det taget 7 pct. af markedet. Henrik Lund lover dog, at der nok skal komme en værdig afløser på hylderne – uden ordet ’latte’.

Han opfordrer samtidig alle cafegæster til at tænke sig godt om, når de bestiller en caffe latte i fremtiden med fx havre- eller mandeldrik.

”Hvis man skal tro Mejeriforeningen, så må man jo slet ikke bede om en caffe latte med mandeldrik, da koen jo er holdt uden for dén kop kaffe. Måske kigger Mejeriforeningen med over skulderen på cafeerne – de er jo forbrugernes vogter. For en sikkerheds skyld, så kig dig lige omkring, når du bestiller og sig ’Jeg vil gerne bede om en caffe BIP med mandeldrik’. Så er man på den sikre side,” siger Henrik Lund med et bredt smil.

Han ser nu frem til en afgørelse og håber på en mild straf.

Flere nyheder

Ny udstilling på Kunsten viser 150 værker fra perioden, hvor nordisk kunst eksploderede i et orgie af surreali... Læs mere!

400.000 danskere lider af helårsalergi, som ubehandlet kan udvikle sig til astma. Her i den kolde tid risikere... Læs mere!

Nogle af landets mest profilerede kokke samles i år på Als for at deltage i kokkekonkurrencen Årets Vildtret. ... Læs mere!

Ny onlineplatform formidler privat børnepasning. Som noget nyt skal alle barnepiger være uddannet eller i gang... Læs mere!

At starte en kæmpe brand ville få en i klemme i langt de fleste jobs. Men hos Jack Daniel’s Distillery i Tenne... Læs mere!

Bikubenfonden skærper sit fokus på det sociale område. I dag udkommer fonden med et debatoplæg, der inviterer ... Læs mere!

Gæk, gæk, gæk - mit navn er kodet væk… lav seje binære gækkebreve i påskeferien på Danmarks Tekniske Museum. Læs mere!

Et samarbejde mellem en række kulturinstitutioner på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster skal booste interess... Læs mere!

”Far til fire i solen” er i fuld gang med optagelserne på Gran Canaria, og lørdag fik de besøg af Præsident An... Læs mere!

Selv om Universe har lukket ned for vinteren, er der stor aktivitet. Der er nemlig fuld gang i byggeriet af en... Læs mere!