For snart 10 år siden døde Prinsesse Diana i en bilulykke i Paris. Seks år tidligere havde Diana deltaget i en række interviews, der med hendes tilladelse blev optaget af en god ven. Optagelser der først nu kommer ud til offentligheden. Det intime portræt af folkets prinsesse får premiere d. 26. august kl. 20.00 på National Geographic.

For snart 10 år siden døde Prinsesse Diana i en bilulykke i Paris. Seks år tidligere havde Diana deltaget i en række interviews, der med hendes tilladelse blev optaget af en god ven. Optagelser der først nu kommer ud til offentligheden. Det intime portræt af folkets prinsesse får premiere d. 26. august kl. 20.00 på National Geographic.
National Geographic afslører i en fængslende og rystende dokumentarfilm Prinsesse Dianas inderste tanker og følelser

Bag murerne på Kensington Palace i London deltog Prinsessen af Wales i 1991 i en række hemmelige interviews, som med prinsessens tilladelse blev optaget af en nær ven på vegne af journalist Andrew Morton. Morton var på daværende tidspunkt ved at skrive en bog om Dianas liv, som skulle afsløre, hvordan det i virkeligheden var at være verdens mest fotograferede kvinde. På dette tidspunkt var offentligheden ikke klar over, at ægteskabet med Hans Kongelige Højhed Prins Charles var på et kritisk stadie.

National Geographic afslører med denne fængslende og rystende dokumentarfilm Prinsesse Dianas inderste tanker og følelser på et meget særligt tidspunkt i hendes liv. Optagelserne fortæller den ene side af en meget kompliceret historie - fortalt fra Dianas eget synspunkt udelukkende med hendes egne ord og stemme. De fleste af disse unikke optagelser er aldrig før blevet afspillet og hørt.

Dokumentaren sammensætter lydbåndene med arkivoptagelser og billeder fra Prinsesse Dianas liv fra barndommen frem til hendes død, og skildrer den splittelse mellem offentlig og privat person, som prinsessen ofte følte og gav udtryk for.

Prinsesse Diana fortæller uforfærdet om sin emotionelle bryllupsdag med Prins Charles og sine oplevelser med fødselsdepression, bulimi og den lammende angst, som hun i lange perioder var stærkt påvirket af. Ligeledes fortæller Diana om sit humanitære arbejde, og hvordan hun med tiden opfyldte sit ønske om at blive elsket af folket som "The Queen of People's Hearts".

Prinsessen fortæller detaljeret og ærligt om hele sit liv fra sin ulykkelige barndom til sit første meget akavede møde med Prinsen af Wales, da hun var blot 16 år gammel samt hvordan dette møde blev afgørende for, hvordan en ung og fuldstændig uforberedt pige fra Wales pludselig blev verdenskendt og jaget ubønhørligt af den engelske og internationale presse både dag og nat.

"Vi har gennemanalyseret de største øjeblikke i prinsessens liv og arrangeret dem i kronologisk rækkefølge, og derefter illustreret dem med mediehistorier og billeder fra samme periode", fortæller Tom Jennings, som er producer på dokumentaren "Prinsesse Diana: Med egne ord".

"Igennem hele filmen hører man Prinsesse Diana sætte ord på sine inderste følelser på et tidspunkt, hvor alle troede, at hun levede et lykkeligt liv. Men hendes liv og ægteskab var i virkeligheden ved at falde fra hinanden", fortæller han.

"Prinsesse Diana: Med egne ord" har premiere på National Geographic 26. august kl. 20.00.

Flere nyheder

Det svenske hard rock band Takida kommer til Pumpehuset på deres 20 års jubilæumsturné. Læs mere!

Ny undersøgelse viser, at både bilister og cyklister bryder færdselsreglerne ved skoler. Træn ruten til og fra... Læs mere!

Fotograf Søren Solkær, der har sat sit navn under berømte portrætter af blandt andre Björk og David Lynch, hyl... Læs mere!

Hver 5. studerende er dårligere stillet til eksamen. De kæmper nemlig ikke blot med pensum, men også med polle... Læs mere!

Finanskrisen har sat sine spor på danskernes forbrugsadfærd. Selvom forbruget er ved at stige igen, er det end... Læs mere!

Rema 1000 har for 12. år i træk tocifret vækst i salget af økologiske fødevarer. Nye øko-varianter og et brede... Læs mere!

Siden 2015 har danskerne indsamlet plastiklåg fra Arlas mælkekartoner, så de kan genanvendes til gavn for milj... Læs mere!

Det er med hele ti løbsdatoer i ni byer, når femina Kvindeløb i maj og juni i år fejrer 20-års jubilæum, hvor ... Læs mere!

Mejeriforeningen vogter over mælken og har meldt Naturli’ Foods’ dairy free Almond Caffé Latte (iskaffe lavet ... Læs mere!

400.000 danskere lider af helårsalergi, som ubehandlet kan udvikle sig til astma. Her i den kolde tid risikere... Læs mere!