Facader, skilte og kreditkort for 17.500 kunder i Saxo Privatbank vil i løbet af 2018 skifte farve til Alm. Brands lyseblå logo.

Facader, skilte og kreditkort for 17.500 kunder i Saxo Privatbank vil i løbet af 2018 skifte farve til Alm. Brands lyseblå logo.
Som led i købet flyttes de 17.500 Saxo Privatbankkunder fra datacentralen SDC til Bankdata.

Samme farveskift sker for visitkort og adgangskort for 110 medarbejdere, der flytter med over i banken.

”Det er glædeligt, at myndighederne hurtigt har godkendt købet af Saxo Privatbank. Nu kan vi komme i arbejdstøjet og byde vores nye medarbejdere og nye kunder velkomne i koncernen. Det har vi glædet os meget til,” siger Kim Bai Wadstrøm, adm. direktør i Alm. Brand Bank.

Købsbuddet på Saxo Privatbank i februar er et led i Alm. Brands vækststrategi, der bl.a. skal styrke bankforretningen. Alm. Brand Bank øger med købet forretningsomfanget med 50 pct. Man øger det samlede udlån med 1,8 mia. kr., Totalkreditudlån med 5,2 mia. kr. samt indlån med 3,2 mia. kr. Herudover overtages kapital under forvaltning og depoter på 20 mia. kr.

”Købet er en kæmpe styrkelse af banken, hvor vi opnår langt bedre vækstbetingelser, da størrelse er vigtig i for at kunne tilbyde kunderne de bedste vilkår og drive forretningen mere effektivt. Vi får en meget attraktiv kundegruppe og langt større muskler på investeringsområdet og private banking segmentet. Endelig får vi 2500 nye små og mellemstore virksomheder i vores erhvervsbank,” forklarer Kim Bai Wadstrøm og fortsætter:

”Vores ambition er, at kunderne ikke bare opnår den samme gode service, som de er vant til, men at de også kan se de mange fordele ved at være kunde i Alm. Brand koncernen. Her tænker jeg ikke mindst på fordelene ved at samle deres pensioner og forsikringer ét sted – nemlig hos os.”

Bankdata valgt som datacentral

Som led i købet flyttes de 17.500 Saxo Privatbankkunder fra datacentralen SDC til Bankdata.

”Vi har valgt Bankdata, fordi sammenlægningen af kunder på én datacentral giver markante besparelser,” siger Kim Bai Wadstrøm.

De samlede omkostninger med at integrere kunder og medarbejdere i Alm. Brand forventes at blive omkring 200 mio. kr. Omkostningerne vil hentes igen gennem synergigevinster, der forventes at løbe op i 75 mio. kr. årligt fra 2019.

Oveni aktiviteter, medarbejdere og kunder overtager Alm. Brand syv filialer. Fem af dem ligger i København (Hellerup), Esbjerg, Kolding, Odense og Aarhus, hvor Alm. Brand Bank i forvejen er repræsenteret. Her bliver filialerne slået sammen på det sted, der er bedst egnet for kunder og medarbejdere. De sidste to filialer i Brørup og Vejle bibeholdes men under Alm. Brand Banks lyseblå logo.

Flere nyheder

Aalborg Portland udskifter to udtjente skibe med tre spritnye, specialbyggede fragtskibe, der skal distribuere... Læs mere!

Nyudnævnte adm. direktør for PropTech Denmark-netværket, Nadim Stub, skal især styrke innovationen og brugen a... Læs mere!

Det er 30 år siden Kirsten og Jesper Rungholm lettede med deres første fly. I dag råder de over 22 fly og har ... Læs mere!

Næsten hver tredje dansker, der skifter arbejdsgiver, angiver dårlig ledelse som årsag. Det viser en ny unders... Læs mere!

Formand for Træsektionen i Dansk Byggeri, Niels Moestrup, fylder tirsdag 50 år. Stolthed om det gode håndværk ... Læs mere!

Det er ikke et spørgsmål om hvis, det er et spørgsmål om når. Og beslutningen om et ejerskifte skal tages i go... Læs mere!

En delegation fra Aarhus Vand rejser i næste uge til byen Udaipur i den indiske delstat Rajasthan som led i en... Læs mere!

Enorm jobskabelse viser, at al snak om recession i USA er malplaceret. Læs mere!

Udviklingsminister Ulla Tørnæs har i november besøgt hoenix Design Aid A/S. Her hørte hun blandt andet om, hvo... Læs mere!

En klar strategi, dyb specialisering, fantastisk sammenhold og kompetenceudvikling i verdensklasse gør Elbek &... Læs mere!