De to Graduateland-stiftere Jens Reimer Olesen og Morten Petersen har sammen startet fire virksomheder indenfor online rekruttering, digital markedsføring og analytics, hvoraf succesen Graduateland er den ene. Nu sætter de endnu en virksomhed i verden.

De to Graduateland-stiftere Jens Reimer Olesen og Morten Petersen har sammen startet fire virksomheder indenfor online rekruttering, digital markedsføring og analytics, hvoraf succesen Graduateland er den ene. Nu sætter de endnu en virksomhed i verden.
”Jens og Morten er blandt de dygtigste iværksættere i Danmark og udgør et virkelig stærkt team. De ved desuden, hvad den rejse, der ligger foran dem, indebærer. De løser et reelt behov i markede,” siger Investment Manager hos SEED Capital Alexander Viterbo-Horten.

Jens Reimer Olesen og Morten Petersen har sammen startet fire virksomheder som sammenlagt har 60 ansatte, +20.000 kunder på tværs af 10 markeder og har en omsætning, der overstiger 100 millioner kroner. Det til trods kalder de selv deres nyeste skud på stammen, Ontame.io for deres største satsning. Missionen er ganske enkelt – de vil være Google analytics for HR.

”Alt online marketing er efterhånden performance drevet – enten betaler du for en visning af dit banner, et klik eller en kunde. Dette er blevet muliggjort via øget gennemsigtighed i markedet som i syvende og sidste er et resultat af teknologisk udvikling. Rekruttering og marketing er næsten en til en; så vi tror på, at online rekruttering vil blive langt mere performance drevet – og her vil vi gerne være bindeleddet mellem kunden og medierne,”

Ontame.io tilbyder deres kunder, som allerede tæller virksomheder som TDC, BMW, Nordea, PwC og DONG Energy, en plug-and-play analyseplatform, som giver et fuldt overblik over alle relevante sourcing og rekrutteringsdata og gør dem i stand til at træffe beslutninger om, hvor deres marketingkroner er bedst brugt. Ontame.io gør altså HR- og rekrutteringsbranchen i stand til, igennem metrikker i realtid, at købe annonceplads baseret på en model, hvor der ikke betales per klik, men derimod per ansøgning modtaget.

”Vi bruger Ontame.io til at sikre, at vi har de rigtige kanaler til at nå vores målgrupper. Når der kommer nye tiltag fra leverandører, tester vi dem typisk via Ontame.io og undgår på den måde at betale for annoncering, som ikke har en målbar effekt i forhold til vores rekrutteringer. Desuden bruger vi Ontame.io til at følge statistik på vores rekrutteringsproces, så vi hele tiden sikrer, at vi optimerer processen for at nå hurtigere fra behov til ansættelse, lyder det fra Jesper Petersen, Head of Recruitment hos DONG Energy.

Største satsning til dato
Mens de andre virksomheder, som Jens Reimer Olesen og Morten Petersen har opbygget ikke har haft de samme store kapitalbehov er det anderledes med Ontame.io. Som CEO Jens Reimer Olesen siger det ”enten skal den køres stærkt eller også skal den dø”. Ontame.io har på den baggrund fået 6,2 millioner kroner i venturepenge fra danske SEED Capital, business angel Magnus Kjøller samt LinkedIn’s tidligere nordiske direktør Lars Ingerslev. Desuden er Accelerace allerede i ejerkredsen i både Graduateland og Ontame.io og har så at sige været med til fødslen af begge selskaber.

”Jens og Morten er blandt de dygtigste iværksættere i Danmark og udgør et virkelig stærkt team. De ved desuden, hvad den rejse, der ligger foran dem, indebærer. De løser et reelt behov i markedet – store virksomheder, som bruger enorme summer på rekruttering er nødsaget til at træffe beslutninger om, hvilke kanaler man vil bruge, på baggrund af mavefornemmelse. Det laver Ontame.io nu om på,” siger Investment Manager hos SEED Capital Alexander Viterbo-Horten.

"Ontame.io giver for første gang mulighed for at styre dit rekrutteringsbudget til de mediekanaler som faktisk leverer nye medarbejdere. I dag er det mediekanalen, som leverer dokumentation gennem klik, annoncevisninger, påvirkning af kandidaten etc. Med Ontame.io flyttes magten til virksomheden, som kan træffe beslutninger baseret på data i realtid. Det har potentiale til globalt at revolutionere og optimere medieindkøb indenfor rekruttering og employer branding," Lyder det fra Lars Ingerslev.

Markedet for online rekruttering og employer branding er estimeret til en værdi på 30 milliarder kroner og forventes at vokse 14,5% over de næste fire år. Ontame.io har nu 9 måneder på bagen og er omsætningsgenererende.

Flere nyheder

For at hjælpe kunderne endnu mere effektivt med deres leadgenerering har Serio Verify ansat to kvantefysikere,... Læs mere!

Aalborg Portland udskifter to udtjente skibe med tre spritnye, specialbyggede fragtskibe, der skal distribuere... Læs mere!

Nyudnævnte adm. direktør for PropTech Denmark-netværket, Nadim Stub, skal især styrke innovationen og brugen a... Læs mere!

Det er 30 år siden Kirsten og Jesper Rungholm lettede med deres første fly. I dag råder de over 22 fly og har ... Læs mere!

2018 bragte historisk høj omsætning til Small Danish Hotels. Online oprustning og nye kundefordele har holdt d... Læs mere!

Formand for Træsektionen i Dansk Byggeri, Niels Moestrup, fylder tirsdag 50 år. Stolthed om det gode håndværk ... Læs mere!

Det er ikke et spørgsmål om hvis, det er et spørgsmål om når. Og beslutningen om et ejerskifte skal tages i go... Læs mere!

En delegation fra Aarhus Vand rejser i næste uge til byen Udaipur i den indiske delstat Rajasthan som led i en... Læs mere!

Enorm jobskabelse viser, at al snak om recession i USA er malplaceret. Læs mere!

Mange virksomheder skilter med gratis ydelser på nettet. Men er det for godt til at være sandt? Der skal trods... Læs mere!