Hansen & Nielsen i Næstved sætter øget fokus på deres aktiviteter inden for el-installation og designbelysning. Derfor udskilles aktiviteterne i afdelingen H&N Technology og sælges til Dominus A/S, som opretter afdeling i Næstved og sætter ekstra turbo på de sjællandske aktiviteter.

Hansen & Nielsen i Næstved sætter øget fokus på deres aktiviteter inden for el-installation og designbelysning. Derfor udskilles aktiviteterne i afdelingen H&N Technology og sælges til Dominus A/S, som opretter afdeling i Næstved og sætter ekstra turbo på de sjællandske aktiviteter.
Med overtagelsen af H&N Technology i Næstved får vi nye muligheder på det syd-, midt- og vestsjællandske marked, hvor vi understøtter vores strategi om nærhed til vores kunder. Samtidig får vi større mulighed for kompetenceudvikling og yderligere specialisering af vores medarbejder, fastslår adm. direktør Toke Juul fra Dominus A/S.

Den teknologiske udvikling inden for el-installationer og intelligent bygningsdrift bevæger sig stærkt i disse år. Det stiller øgede krav både til de traditionelle el-installatører og til specialistvirksomhederne, der arbejder med de avancerede styringssystemer rundt om de tekniske installationer.

El-installationsfirmaet Hansen & Nielsen ApS i Næstved har siden 1946 arbejdet med traditionel el-forretning, men har gennem årene udvidet med en række beslægtede aktiviteter, herunder IT og netværk, designbelysning samt åbne CTS- og BMS-bygningsstyringssystemer til intelligent bygningsdrift.

Den driftige el-forretning har haft fart på både aktiviteter og omsætning, hvilket bl.a. har resulteret i Børsens Gazelle-pris til i 2011, 2012 og 2013. Men nu skærer virksomheden forretningen til for at kunne fokusere på kerneforretningen, hvor man forventer øget vækst i de kommende år.

- De offentlige og private byggerier er i dag så store og teknologisk krævende, at det forudsætter en større og større kritisk masse inden for mandskab og kompetencer, hvis man vil byde på opgaverne. Derfor har vi taget en strategisk beslutning om at fokusere på vores traditionelle el-forretning, mens vi overdrager aktiviteterne inden for CTS og BMS til Dominus, siger adm. direktør Henrik Nielsen og uddyber valget:

- Vi vurderer, at Dominus med deres tyngde i markedet er den rigtige til at betjene vores trofaste kunder og samtidig danne rammen om et stærkt fagligt miljø for vores medarbejdere i H&N Technology.

H&N Technology bliver til Dominus

H&N Technology bliver således til Dominus, der opretter en afdeling i Næstved for at være tæt på de nuværende kunder og for at få et nyt brohoved til markedet på Sjælland. Dominus har hovedkontor i Herning og afdelinger over hele landet, herunder Aalborg, Aarhus, Aabenraa, Esbjerg og Odense. På Sjælland har Dominus afdelinger i København og i Karlslunde ved Greve.

Adm. direktør Toke Juul fra Dominus A/S glæder sig over de nye muligheder, som overtagelsen af H&N Technology giver til både kunder og medarbejdere.
- Med overtagelsen af H&N Technology får vi nye muligheder på det syd-, midt- og vestsjællandske marked, hvor vi understøtter vores strategi om nærhed til vores kunder. Samtidig får vi større mulighed for kompetenceudvikling og yderligere specialisering af vores medarbejder, fastslår Toke Juul.

Aktiviteterne i H&N Technology indebærer service- og hosting-aftaler med offentlige og private aktører som bl.a. Københavns Rådhus, Næstved Arena og Marielyst Ferieby. Dominus er den del af den nordiske Nordomatic-koncern, der alene i Danmark beskæftiger over 140 medarbejdere. Dominus forventer at ansætte flere nye medarbejdere i den kommende tid, blandt andet til afdelingen i Næstved.

Flere nyheder

For at hjælpe kunderne endnu mere effektivt med deres leadgenerering har Serio Verify ansat to kvantefysikere,... Læs mere!

Aalborg Portland udskifter to udtjente skibe med tre spritnye, specialbyggede fragtskibe, der skal distribuere... Læs mere!

Nyudnævnte adm. direktør for PropTech Denmark-netværket, Nadim Stub, skal især styrke innovationen og brugen a... Læs mere!

Det er 30 år siden Kirsten og Jesper Rungholm lettede med deres første fly. I dag råder de over 22 fly og har ... Læs mere!

2018 bragte historisk høj omsætning til Small Danish Hotels. Online oprustning og nye kundefordele har holdt d... Læs mere!

Formand for Træsektionen i Dansk Byggeri, Niels Moestrup, fylder tirsdag 50 år. Stolthed om det gode håndværk ... Læs mere!

Det er ikke et spørgsmål om hvis, det er et spørgsmål om når. Og beslutningen om et ejerskifte skal tages i go... Læs mere!

En delegation fra Aarhus Vand rejser i næste uge til byen Udaipur i den indiske delstat Rajasthan som led i en... Læs mere!

Enorm jobskabelse viser, at al snak om recession i USA er malplaceret. Læs mere!

Mange virksomheder skilter med gratis ydelser på nettet. Men er det for godt til at være sandt? Der skal trods... Læs mere!