Danske virksomheder vurderer, at de risikerer at miste store lunser af omsætningen, hvis ikke de gør noget nu på den digitale front. Hver 10. virksomhed vurderer, at mindst 25 procent af omsætningen er truet. I gennemsnit er 13 procent af omsætningen truet på tværs af alle brancher.

Danske virksomheder vurderer, at de risikerer at miste store lunser af omsætningen, hvis ikke de gør noget nu på den digitale front. Hver 10. virksomhed vurderer, at mindst 25 procent af omsætningen er truet. I gennemsnit er 13 procent af omsætningen truet på tværs af alle brancher.
”Når der ikke er flere virksomheder, der regelmæssigt vurderer de digitale muligheder og trusler, skyldes det næppe, at virksomhederne ikke er opmærksomme på, at digitaliseringen meget hurtigt kan vende op og ned på markedet. Det skyldes nok snarere, at mange virksomheder ikke har fundet opskriften på, hvordan de kommer på forkant med en udvikling, der går ekstremt hurtigt”, siger Rikke Hvilshøj, adm. direktør, DANSK IT.

Det viser undersøgelsen IT i praksis® 2016 fra Rambøll og DANSK IT. I den fortæller topledere fra top 500-virksomheder, at 13 procent af omsætningen er truet, hvis ikke de gør noget på den digitale front inden for de næste tre år. Især de finansielle virksomheder er udsatte; de står til at miste 19 procent af omsætningen.

”På grund af den ekstremt høje hastighed, hvormed digitaliseringen forandrer markedet, er det mere end nogensinde nødvendigt, at virksomhederne løbende vurderer markedet og egne styrker og svagheder”, siger Steen Christensen, Direktør, Rambøll Management Consulting.

Langt fra alle virksomheder er dog klædt på til hurtigt at kunne omstille sig til de digitale forandringer.

Ifølge undersøgelsen arbejder knap 40 procent med at gentænke deres forretningsmodel eller afdække, hvordan deres markeder forandres af nye digitale muligheder, og kun 26 procent undersøger, om der er trusler mod virksomhedens produkter eller services.

”Når der ikke er flere virksomheder, der regelmæssigt vurderer de digitale muligheder og trusler, skyldes det næppe, at virksomhederne ikke er opmærksomme på, at digitaliseringen meget hurtigt kan vende op og ned på markedet. Det skyldes nok snarere, at mange virksomheder ikke har fundet opskriften på, hvordan de kommer på forkant med en udvikling, der går ekstremt hurtigt”, siger Rikke Hvilshøj, adm. direktør, DANSK IT.

Hun peger på, at løsningen på den udfordring ikke nødvendigvis findes i virksomhedernes egen organisation.

”Nogle virksomheder har haft succes med at invitere iværksættere, der ikke har rod i de traditionelle brancher, ind i organisationen, og det på en måde, så der er afstand til den eksisterende organisation, så den ikke skaber begrænsninger. Danske Banks Mobilepay er et godt eksempel på, hvordan man med den tilgang har haft held med at blive digital frontløber på et område,” fortæller Rikke Hvilshøj.

”Der eksisterer i dag ganske få virksomheder i markeder, som med flerårige strategier præcist kan beskrive behovet for digitale initiativer. Dertil er forandringshastigheden for stor. Derimod har enhver virksomhed mulighed for at sætte en retning for, hvor deres initiativer i forhold til digital teknologi skal bevæge sig hen,” påpeger Steen Christensen, Rambøll Management Consulting.

At forretningen og it-funktionen er enige om målene er en væsentlig forudsætning for, at virksomhederne får sat en retning for, hvor de skal bevæge sig hen. Her viser rapporten, at de danske CEOs og CIOs ikke altid prioriterer ens. Ikke mindst er der stor forskel på, i hvor høj grad kunder og slutbrugere skal involveres i den digitale innovation. Hos CEOs er det i top-4, hos CIOs på en top-12.

”Det kan undre, at kundeinddragelse ikke prioriteres højere hos CIOs, når mange af de virksomheder, der for alvor har udfordret de traditionelle forretningsmodeller netop er kendetegnet ved aktivt at drive innovationen ved at inddrage kunder og slutbrugere”, slutter Rikke Hvilshøj.

Flere nyheder

For at hjælpe kunderne endnu mere effektivt med deres leadgenerering har Serio Verify ansat to kvantefysikere,... Læs mere!

Aalborg Portland udskifter to udtjente skibe med tre spritnye, specialbyggede fragtskibe, der skal distribuere... Læs mere!

Nyudnævnte adm. direktør for PropTech Denmark-netværket, Nadim Stub, skal især styrke innovationen og brugen a... Læs mere!

Det er 30 år siden Kirsten og Jesper Rungholm lettede med deres første fly. I dag råder de over 22 fly og har ... Læs mere!

2018 bragte historisk høj omsætning til Small Danish Hotels. Online oprustning og nye kundefordele har holdt d... Læs mere!

Formand for Træsektionen i Dansk Byggeri, Niels Moestrup, fylder tirsdag 50 år. Stolthed om det gode håndværk ... Læs mere!

Det er ikke et spørgsmål om hvis, det er et spørgsmål om når. Og beslutningen om et ejerskifte skal tages i go... Læs mere!

En delegation fra Aarhus Vand rejser i næste uge til byen Udaipur i den indiske delstat Rajasthan som led i en... Læs mere!

Enorm jobskabelse viser, at al snak om recession i USA er malplaceret. Læs mere!

Mange virksomheder skilter med gratis ydelser på nettet. Men er det for godt til at være sandt? Der skal trods... Læs mere!