Det bliver igen i år den vestjyske køkkenproducent AUBO, der leverer køkkener og bade til drømmeboligerne i det populære TV2-program, Nybyggerne.

Det bliver igen i år den vestjyske køkkenproducent AUBO, der leverer køkkener og bade til drømmeboligerne i det populære TV2-program, Nybyggerne.
Nybyggerne har i gennemsnit godt og vel 500.000 seere bag skærmen, og i sidste sæson blev finalen overværet af hele 749.000. Vinderne af programmet sikrer sig retten til deres egen lejlighed til en værdi af 3,4 millioner kroner - med køkken og bad fra AUBO.

I sidste sæson af TV 2-programmet Nybyggerne fik de heldige vindere nøglerne til deres eget drømmehus i Aalborg med dertilhørende køkken og bad fra AUBO.

I denne sæson er TV-produktionen flyttet til Hedehusene, men selvom geografien er en anden, bliver det igen i år inventar fra AUBO, som kameraerne vil zoome ind på. AUBO Køkken & Bad har således igen i år indgået en aftale, som gør den vestjyske køkkenproducent til leverandør af boligernes køkkener og bade.

Hos AUBO Køkken & Bad tøvede man ikke med at genoptage samarbejdet med Nybyggerne, da muligheden bød sig, lyder det fra AUBOs marketingkoordinator, Marlene Bertelsen.

”Det var med stor succes, at vi sidste år deltog som leverandør til TV 2 Nybyggerne, så vi var selvfølgelig glade, da vi igen i år fik tilbudt rollen som leverandør af køkken og bad til programmet. Den kraftige eksponering har haft positive eftervirkninger, og det er en eminent måde for os til at vise vores produkter frem på, samt vise mange af de muligheder vi har i sortimentet, som jo spænder vidt og rummer mange forskellige stilarter. Programmet giver os helt klart muligheden for at vise, at selv om vi ikke er de største, så er vores løsninger og den service vi giver på et rigtig højt niveau, ” siger marketingkoordinator Marlene Bertelsen.

Køkken og bad fra Valby

I den seneste sæson af Nybyggerne var deltagerne på besøg i AUBO-butikkerne i Aalborg og Thisted for at finde køkken og bad til deres drømmebolig. I denne sæson bliver det AUBO-butikken i Valby, som skal stå for leverancen, og det har været en spændende proces for den forholdsvis nye AUBO-butik i det vestlige København.

”Det har været en meget spændende opgave for os at være med i Nybyggerne, og det giver en god eksponering af vores butik, der jo kun er halvandet år gammel. Selve forløbet har været helt optimalt, og vi har inventar med i flere rum end sidste år – både køkkener, badeværelser og skydedørsskabe i et par entréer. Deltagerne har været begejstrede for vores udvalg, og processen med materialevalg og design har været meget interessant, da Nybyggerne jo hver især er meget kreative og har mange idéer, som vi så skulle hjælpe med at gøre til virkelighed. Det er der kommet nogle rigtig flotte løsninger ud af – blandt andet med en række af AUBOs nye og spændende modeller som Latte Oak Line og Fenix-laminat. Alt i alt har det været en spændende og anderledes udfordring, og vi er meget tilfredse med resultatet, ” siger indehaver af AUBO Valby, Kenneth Pedersen.

Første afsnit i denne sæson blev sendt den 6. februar, og afsnit 6, der omhandler køkkener, vil blive sendt på TV 2 tirsdag den 13. marts, og kan desuden ses på TV 2 Play. Programmet har i gennemsnit godt og vel 500.000 seere bag skærmen, og i sidste sæson blev finalen overværet af hele 749.000. Vinderne af programmet sikrer sig retten til deres egen lejlighed til en værdi af 3,4 millioner kroner - med køkken og bad fra AUBO.

Flere nyheder

Bæredygtighed er andet og mere end et modefænomen i byggeriet af nye boliger. Læs mere!

På renoveringen af Lundevænget i København gav mødet med det murede byggeri så store udfordringer, at samarbej... Læs mere!

Bæredygtighed er mere aktuelt, end nogensinde før. På Folkemødet, som løb af stablen i sidste uge, var verdens... Læs mere!

Helt ren luft i køkken og bolig med Thermex Le Mans II emfang og Plasmex filter-teknologi. Læs mere!

Mere mod, mindre farveforskrækkelse og flere individuelle valg. Det er blot nogle af de nøgleord, der kommer t... Læs mere!

Få ekstra rum med nye kvalitetsløsninger til gæster, hønsehold og alle redskaberne. Læs mere!

Er man villig til at betale 100.000 kroner ekstra, tilbyder Lind & Risør en tilbagetrædelsesaftale som sikrer ... Læs mere!

Boligejere med et rentefald på boliglånet i 2019 står i en gunstig situation med en vitaminindsprøjtning til r... Læs mere!

Netop offentliggjorte tal fra Boligsiden.dk viser, at der i 3. kvartal 2018 blev solgt 4.441 ejerlejligheder ... Læs mere!

De nominerede til Byplanprisen 2018 er Fredensborg, Esbjerg og Vejle Kommuner. De 3 projekter rummer bl.a. kli... Læs mere!