Mere mod, mindre farveforskrækkelse og flere individuelle valg. Det er blot nogle af de nøgleord, der kommer til at kendetegne køkkentrenden i de kommende år, hvis man spørger den vestjyske køkkenproducent AUBO.

Mere mod, mindre farveforskrækkelse og flere individuelle valg. Det er blot nogle af de nøgleord, der kommer til at kendetegne køkkentrenden i de kommende år, hvis man spørger den vestjyske køkkenproducent AUBO.
Det mest populære AUBO køkken i 2018 var modellen Modena Hvid, der stod for 13% af det samlede salg. De to efterfølgende pladser blev indtaget af de to grebsfri modeller Venezia Mat Line og Venezia Hvid – begge med 12% af det samlede salg.

Køkkenet er indiskutabelt ét af hjemmets vigtigste rum. Både som arbejdsmiljø og som socialt samlingspunkt. Derfor er det for mange nuværende eller kommende boligejere altid interessant at få et indblik i, hvordan køkkentrenden kommer til at se ud i de kommende år. Bliver det mørkt eller lyst? Stor eller småt? Åbent eller lukket?

Hos den vestjyske køkkenproducent AUBO bliver der hele tiden udviklet og designet nye køkkenløsninger, og hos Birthe Wiborg, der til dagligt sidder med butiksudvikling, er der ingen tvivl om, at der i de kommende år vil ske tydelige ændringer i måden, hvorpå vi udvælger og indretter vores køkkener. Hun mener, at de unikke og personlige valg så småt vil æde sig ind på det ”normale”, som vi til stadighed oplever, når folk udpeger deres nye køkken.

”Det, som kommer til at ”trende” i 2019, og måske mere hen i 2020, er individet. Vi søger ro og har nu troen på, at vores personlige valg er det sikre. Der er også i høj grad tale om flydende identitet, hvor køn og alder får mindre betydning. Vi kommer til at søge tilbage til rødderne, og vi vil se smukke ting i genbrugsmaterialer og i særdeleshed i glas. Selvhelende materialer og ting med affektionsværdi bliver det nye sort. Vores behov for ro og et ”helle” i hjemmet vil komme til at afspejle sig i farver, hvor hvid stadig vil spille en stor rolle. Træstruktur gør comeback i tråd med de grønne nuancer samt afdæmpet cerise. Også den grå farve vil fylde meget. Hos AUBO fremtidssikrer vi os i forhold til det individuelle menneske ved at tilbyde hundredvis af farver indenfor NSC skalaen på vores fronter samt ved at have et godt udbyd af det naturlige trælook samt varierende grå farver. Men vi vil til stadighed være leveringsdygtige i hvidt. Vi hylder forskelligheden ved os mennesker, og giver alle mulighed for at sætte personligt præg på boligen, ” siger Birthe Wiborg.

Hvidt var stadig et hit i 2018

Selvom et kig i krystalkuglen tyder på mere modige valg – både hvad angår materialer- og farvesammensætning, så var 2018 stadig domineret af det hvide og minimalistiske. Det viser i hvert fald opgørelsen over salget i hele 2018 fra AUBO.

Således repræsenterede hvide køkkener 71 % af det samlede salg, mens de 5 mest sælgende køkkenmodeller ligeledes var hvide.

Trods forudsigelserne om mere farve på paletten fremadrettet er Birthe Wiborg ikke i tvivl om, hvorfor mange stadig vælger det hvide køkken som en slags base.

”Hvidt har igennem en årrække været det sikre valg. Der er en stor målgruppe, der skal have fortrængt 60’er og 70’er-stilens skarpe farver fra ”mors & mormors køkken”. Vi drømmer og ser fantastiske farver på fronter, bliver inspirerede og synes, det er så flot. Vi lapper boligmagasiner, bloggere og trendspotteres meninger i os, men i bund og grund hersker der kognitiv dissonans. Det lyder fint, men betyder i bund og grund bare, at vi giver udtryk for, at vi vil det vilde valg, men når vi kommer 90% hen i beslutningsfasen og tæt på målstregen, hopper mange fra og gør noget andet,” siger Birthe Wiborg, der mener, at det hvide køkken skaber et godt fundament for at eksperimentere med farver uden at gå ”all in”.

”Det sikre hvide valg på fronter er i en årrække blevet krydret med den rigtige farve viskestykker og pynt i køkkenet. Vi har siddet fast i det sikre med det rigtige kongelige porcelæn eller stentøj. Men danskerne rykker sig lidt for lidt. Vi er nu ovre vores farveforskrækkelse, og er begyndt at male en enkelt væg, og krydre lokalerne med blomster fra mormors stue – og endda de tørrede af slagsen. Den tendens bliver formentlig endnu mere udpræget i de kommende år”.

Flere nyheder

Bæredygtighed er mere aktuelt, end nogensinde før. På Folkemødet, som løb af stablen i sidste uge, var verdens... Læs mere!

Helt ren luft i køkken og bolig med Thermex Le Mans II emfang og Plasmex filter-teknologi. Læs mere!

Prisstigningerne på ejerlejligheder har længe trukket fra prisstigningerne på villaer og rækkehuse, men i 2018... Læs mere!

Er man villig til at betale 100.000 kroner ekstra, tilbyder Lind & Risør en tilbagetrædelsesaftale som sikrer ... Læs mere!

Boligejere med et rentefald på boliglånet i 2019 står i en gunstig situation med en vitaminindsprøjtning til r... Læs mere!

Netop offentliggjorte tal fra Boligsiden.dk viser, at der i 3. kvartal 2018 blev solgt 4.441 ejerlejligheder ... Læs mere!

AUBO Køkken & Bad har lanceret en helt ny serie af smukke og funktionelle fronter til køkken og bad. Serien ha... Læs mere!

De nominerede til Byplanprisen 2018 er Fredensborg, Esbjerg og Vejle Kommuner. De 3 projekter rummer bl.a. kli... Læs mere!

En samlet løsning, der kan bestilles og koordineres med én leverandør. Det er dét, kunderne efterspørger, når ... Læs mere!

Lejlighederne i The Silo i Københavns Nordhavn er nu næsten udsolgt. Af de i alt 40 lejligheder er der kun tre... Læs mere!