Markant lavere priser på især hybridbiler kombineret med Danmarks mest attraktive billån ifølge Forbrugerrådet er budskaber, der her efter sommerferien har bidraget til nogle ekstra succesfulde måneder for Toyota.

Markant lavere priser på især hybridbiler kombineret med Danmarks mest attraktive billån ifølge Forbrugerrådet er budskaber, der her efter sommerferien har bidraget til nogle ekstra succesfulde måneder for Toyota.
RAV4 Hybrid tegner sig for det største fald i den månedlige privatleasingydelse hos Toyota.

Nu kan flere stærke budskaber føjes til, når Toyota igen åbner for privatleasing, efter at regeringens ændring af bilafgifterne er faldet endeligt på plads – endda med flere prisfald på programmet.

Der har været ret stille på privatleasingmarkedet, siden regeringen fremlagde et lovforslag om ændring af bilafgifterne i starten af oktober. Men efter godt en måneds behandling af de nye regler, vedtog Folketinget torsdag lovforslaget. Derfor er Toyota nu klar til at åbne op for privatleasing igen med priser på hovedparten af sine modeller.

Trods bilbranchens og leasingselskabernes generelle frygt for at privatleasingpriserne skulle stige som følge af nye skatteregler for leasing, afslører Toyotas nye privatleasingpriser, at den månedlige ydelse på flere af Toyotas modeller i stedet er faldet.

Det er for visse modellers vedkommende altså enten blevet billigere at privatlease, eller også er prisen fastholdt, men udstyrsniveauet til gengæld hævet betydeligt.

RAV4 Hybrid tegner sig for det største fald i den månedlige privatleasingydelse. Her kan man fra i dag nøjes med at lægge 3.995 kr. om måneden med en førstegangsydelse på 19.995 kr. Det er både 500 kr. mindre om måneden end før omlægningen af bilafgifterne og 10.000 kr. lavere i førstegangsydelse.

Bevæger vi os en bilstørrelse ned, er privatleasing af C-HR Hybrid også fortsat særdeles attraktivt. Den højtudstyrede variant med navnet C-HR Hybrid C-LUB kan privatleases for 3.695 kr. om måneden med 14.995 kr. i førstegangsydelse. Det er helt samme pris, som den lavere udstyret C-HR Hybrid C-ENTER havde, før de nye bilafgifter trådte i kraft. Det vil altså sige, at man i dag får en bil med en hel del mere udstyr end tidligere for samme ydelse.

Alle privatleasingydelser er beregnet ud fra en tre-årig aftale med maksimalt 15.000 km pr. år. inklusive serviceaftale.

 
Flere nyheder

Interessen for SUV modeller er steget gevaldigt de senere år. Og med priserne på den nye KIA Sportage, kan fle... Læs mere!

Det er tid til at skifte til sommerdæk - hvad skal du være opmærksom på? Læs mere!

Volvo har netop præsenteret en fornyet udgave af sit flagskib, den store XC90. Vi har testet den, og vi er beg... Læs mere!

Renault Kadjar er den første store crossover fra Renault, hos Renault er forventningerne høje. Læs mere!

Audi Sport har gjort topmodellen i TT-modelrækken endnu skarpere – både som Coupé og Roadster. Den femcylindre... Læs mere!

BMW 7-serien har altid stået for innovation, luksus og sofistikeret elegance. Nu får modellen en endnu skarper... Læs mere!

Mazda giver verdenspremiere til en ny kompakt SUV på årets internationale biludstilling i Geneve. Læs mere!

Lige nu er der optimale vejrbetingelser for rust på bilen. Er din bil ikke rustbeskyttet, kan det koste op til... Læs mere!

Fra i dag og resten af ugen kan bilisterne se repræsentanter fra Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækimportørf... Læs mere!

I år kan Ford Motor Company fejre 100 år i Danmark, og salgstallene for det 99. år viser en fremgang både for ... Læs mere!