TEST: SKODA Octavia har været en international succes med 5 millioner solgte Octavia modeller på verdensplan. Med det nye facelift styrker SKODA sin position og fører den succesfulde Octavia ind i en ny æra.

TEST:  SKODA Octavia har været en international succes med 5 millioner solgte Octavia modeller på verdensplan. Med det nye facelift styrker SKODA sin position og fører den succesfulde Octavia ind i en ny æra.
Octavia overrasker positivt med et rapt design, god kvalitet og upåklagelige køreegenskaber.


Af Torben Winther

Faceliftet har givet SKODA Octavia nye infotainmentsystemer. Radiosystemerne Swing og Bolero samt navigationssystemerne Amundsen og Columbus har nu display i glasdesign, som kan betjenes med et let touch. Columbus har en 9,2” skærm, og dette topsystem fås med Wi-Fi hotspot, og hvis det ønskes et SIM-kortmodul med LTE-hastighed.

Som noget nyt bliver forlygter med LED kørelys og Bluetooth telefonforberedelse standard i alle udstyrsniveauer.

Octavia går også forrest, når det gælder assistentsystemer – med teknologier, som man hidtil kun har kendt fra de større klasser. Hvis Octavia skal bruges til at trække en anhænger, kan Trailer Assist overtage styringen, når bilen bakker i langsomt tempo.

En vigtig nyhed på Octavia er udvidet fodgængerbeskyttelse, som supplerer den nuværende frontassistent.

Fodgængerbeskyttelsen forebygger kollisioner med fodgængere ved brug af en radar, som er placeret i bilens frontgrill. Udvidet forgængerbeskyttelse og frontassistent er standard i alle udstyrsniveauer.

Derudover er parkeringsassistenten blevet optimeret med installationen af 12 ultralydssensorer og en forbedret algoritme. Takket være et nyt radarsystem i den bagerste kofanger kan Octavia udstyres med Blind Spot Detection og Rear Traffic Alert, som sørger for et sikkert vognbaneskift og giver en hjælpende hånd, når man skal bakke ud, f.eks. fra en parkeringsbås.

Den nye Octavia er attraktiv fra alle vinkler. Bilens design er defineret af de karakteristiske krystalliske linjer, som giver Octavia et tidsløst og elegant design. Indvendigt opfylder de mange opkoblingsmuligheder, sikkerhedsassistenter og tekniske features alle kravene hos nutidens bilkøbere. Og som altid understreger en lang række Simply Clever-løsninger, at denne bil er i en klasse for sig.

Octavia er et fint eksempel på Skodas filosofi om at bygge smukt designede biler, som har fokus på passagererne og på køreglæden.

Væk er alle fordommene

Efter en uges testkørsel i Octavia må jeg indrømme at jeg er en smule flov. Det er jeg fordi, jeg som så mange andre mennesker har nogle fordomme over for det ene og det andet, for biler og helt uretfærdig i forhold til Skoda, som jeg indtil nu har vrænget lidt på næsen af. Jeg ved ikke hvor det kommer fra, muligvis er det noget som stammer tilbage fra jerntæppet, eller hvad ved jeg.

Nu har jeg så haft lejlighed til at lære Octavia at kende, og på alle ledder og kanter må jeg lægge mig fladt ned. Bilen overrasker virkelig positivt, der er tale om en flot bil, designet er rapt, kabinen er superlækker at sidde i, kvaliteten er i orden og så kører bilen slet og ret godt.

Samlet set en rigtig god oplevelse, og i tillæg til det kan man sige, at hvis man sammenligner med f.eks. VW, som Skoda er i tydeligt slægtskab med, så får man rigtig meget bil for pengene.

Skoda Octavia Combi koster fra 206.410 kroner.


Flere nyheder

Nye privatleasingtilbud på Giulia og Stelvio betyder, at man kan sætte sig bag rattet på nogle velkørende bile... Læs mere!

Hverdagen nærmer sig – børnene starter i skole igen, der skal smøres madpakker, og den daglige hente-og bringe... Læs mere!

Det automatiske parkeringssystem henter og bringer bilen helt uden indblanding. Systemet anvendes allerede i p... Læs mere!

Har du smidt noget i hovedet på en cyklist i dag? Nej? Godt, men det er der så andre, der har, for bag rattet ... Læs mere!

Interessen for SUV modeller er steget gevaldigt de senere år. Og med priserne på den nye KIA Sportage, kan fle... Læs mere!

Det er tid til at skifte til sommerdæk - hvad skal du være opmærksom på? Læs mere!

Volvo har netop præsenteret en fornyet udgave af sit flagskib, den store XC90. Vi har testet den, og vi er beg... Læs mere!

Renault Kadjar er den første store crossover fra Renault, hos Renault er forventningerne høje. Læs mere!

TEST: Volvo XC60 viderefører i 2019-udgaven generne fra den dynamiske, svenske SUV og kombinerer elegance med ... Læs mere!

BMW 7-serien har altid stået for innovation, luksus og sofistikeret elegance. Nu får modellen en endnu skarper... Læs mere!