På biludstillingen i Paris præsenterer Porsche den fjerde model i Panamera-familien: Panamera 4 E-Hybrid med reguleret firehjulstræk og en elektrisk rækkevidde på 50 km.

På biludstillingen i Paris præsenterer Porsche den fjerde model i Panamera-familien: Panamera 4 E-Hybrid med reguleret firehjulstræk og en elektrisk rækkevidde på 50 km.
Panamera 4 E-Hybrid starter altid i den rent elektriske indstilling ”E-Power“. Indstillingen ”Hybrid Auto” er komplet nyudviklet. Her skifter og kombinerer Panamera automatisk motorerne.

Bilen har en samlet ydelse på 462 hk og kører 40,0 km/l i henhold til NEDC-normen for plug-in-hybridmodeller. Det svarer til en CO2-udledning på 56 g/km. Panamera 4 E-Hybrid kan bestilles allerede nu hos Danmarks 2 Porsche Centre.

Hybrid har hos Porsche altid stået for både bæredygtig mobilitet og for performance – det ses ikke mindst på 919 Hybrid-bilens sejre i 24-timers-løbet i Le Mans i 2015 og 2016. Denne filosofi kendetegner nu også Panamera 4 E-Hybrid.

Den nye Porsche plug-in-hybrid starter altid rent elektrisk. Op til en rækkevidde på 50 km og en hastighed på maksimalt 140 km/h kører Panamera 4 E-Hybrid som såkaldt Zero Emission Vehicle. Og samtidig er denne Panamera sportsvognen blandt luksuslimousinerne: Den firehjulstrukne Porsche klarer en tophastighed på 278 km/t. Fra stilstand har den et samlet drejningsmoment på 700 Nm til rådighed uden forsinkelse. Efter 4,6 sek. når den firedørs hybridsportsvogn 100 km/t-mærket.

Drejningsmomentet overføres til alle fire hjul. Den standardmonterede 3-kammer-luftaffjedring sørger hele tiden for en optimal balance mellem komfort og dynamik.

Bilens performance kommer ikke af sig selv: Til den nye Panamera 4 E-Hybrid anvender Porsche en ny hybridstrategi i segmentet, som er hentet fra 918 Spyder. Den 887 hk stærke 918 Spyder er den hurtigste serieproducerede bil, som nogensinde har rundet Nordschleife på Nürburgring. Omgangsrekorden på 6:57 min. var blandt andet mulig takket være den ekstra power fra to elmotorer.

Ligesom i 918 Spyder så er den elektriske ydelse fra Panameras elmotor – 136 hk og et drejningsmoment på 400 Nm – også til rådighed, så snart man rører speederen. I forgængermodellen skulle man først træde pedalen mindst 80 procent ned for at frigøre den ekstra power fra elmotoren. Nu spiller el- og benzinmotoren sammen på harmonisk vis lige fra start. Elmotoren giver hele tiden ekstra power – præcis som i 918 Spyder. I samspil med den nye 2,9-liters V6-biturbomotors kraftfulde karakteristik (330 hk/450 Nm) opstår der et imponerende boost-scenarie fra elmotoren og turboladerne.

I Panamera 4 E-Hybrid anvendes den elektriske energi desuden til at øge tophastigheden. Denne nye form for ”E-performance” – højere ydelse, mere køreglæde, lavere forbrug – gælder hos Porsche som fremtidens ydelseskoncept.

Nyt hybridmodul og hurtigt skiftende 8-trins PDK
Elmotoren udgør sammen med omskifterkoblingen til V6-benzinmotoren den nye generation af Porsches hybridmodul. I modsætning til det elektrohydrauliske system i forgængermodellen aktiveres omskifterkoblingen i den nye Panamera elektromekanisk af en Electric Clutch Actuator (ECA). Fordelen er endnu hurtigere reaktionstider. Til kraftoverføring til firehjulstrækket anvendes som i de øvrige Panamera-modeller af anden generation en ny, meget hurtigt og effektivt skiftende Porsche dobbeltkoblingsgearkasse (PDK) med otte gear. Den afløser den 8-trins automatiske gearkasse i forgængermodellen. Elmotoren forsynes med strøm via et vandkølet litium-ion-batteri. Selv om batteriets energiindhold er øget fra 9,4 til 14,1 kWh, er vægten af batteriet, som er integreret under bagagerumsbunden, ikke ændret.

En komplet opladning af højvoltsbatteriet via en 230 V-tilslutning med 10 ampere (A) tager 5,8 timer. Hvis man i stedet for 3,6 kW-ladeapparatet, som er standard, anvender 7,2 kW-On-Board-laderen (ekstraudstyr) og en 230 V-tilslutning med 32 A til sin Panamera, er batteriet allerede ”tanket op” efter 3,6 timer. Via Porsche Communication Management (PCM) eller Porsche-App Car Connect (til smartphone og Apple Watch) kan man også starte opladningen via en timer. Derudover er Panamera 4 E-Hybrid også som standard udstyret med parkeringsklimafunktion til afkøling eller opvarmning af kabinen under opladningen.

Et højdepunkt i anden generation af Panamera er det nykonstruerede visnings- og betjeningskoncept: det standardmonterede Porsche Advanced Cockpit med berøringsfølsomme paneler og konfigurerbare displays. To 7” store skærme, som indrammer den analoge omdrejningstæller, udgør her det interaktive cockpit. Panamera 4 E-Hybrid adskiller sig fra de andre versioner i modelrækken med powermeteret, som er beregnet specielt til hybriddriften.

De hybridspecifikke visninger er med deres intuitive funktionsprincip skabt med supersportsvognen Porsche 918 Spyder som forbillede. Powermeteret leverer informationer om den elektriske energi, der aktuelt bruges, og den elektriske energi, der genindvindes via rekuperation.

En 12,3” touchskærm fungerer samtidig som centralt betjenings- og visningselement til PCM, og både her og i kombiinstrumentet kan man kalde forskellige hybridspecifikke informationer frem. Både relevant i praksis og informativ: boost- og hybridassistenten. Boost-assistenten viser den energi, der er tilgængelig til boost-funktionen. I hybridassistenten fungerer visuelle anvisninger som en hjælp til doseringen af den elektriske drivlinjeydelse.

I Panamera 4 E-Hybrid er Sport Chrono-pakken og dermed Mode-kontakten på rattet en del af standardudstyret. De forskellige kørselsindstillinger aktiveres med Mode-kontakten og Porsche Communication Management. Hertil hører indstillingerne ”Sport” og ”Sport Plus”, som kendes fra de øvrige Panamera-modeller med Sport Chrono-pakke. Indstillingerne ”E-Power“, ”Hybrid Auto“, ”E-Hold“ og ”E-Charge“ er hybridspecifikke.

Panamera 4 E-Hybrid starter altid i den rent elektriske indstilling ”E-Power“. Indstillingen ”Hybrid Auto” er komplet nyudviklet. Her skifter og kombinerer Panamera automatisk motorerne.

Denne indstilling giver mulighed for den mest effektive drift. Indstillingen ”E-Hold” giver mulighed for bevidst at bevare den aktuelle ladetilstand, så man eksempelvis kan køre elektrisk og dermed uden emissioner i en miljøzone i den by, man er på vej til. I indstillingen ”E-Charge” oplades batteriet af V6-motoren, og i den forbindelse genererer benzinmotoren en højere ydelse, end der er brug for til selve kørslen.

De største præstationer fra drivlinjen er til rådighed i indstillingerne ”Sport“ og ”Sport Plus“. Her er V6-biturbomotoren altid aktiv. I indstillingen ”Sport” holdes batteriopladningen altid på et minimumsniveau for at have tilstrækkelige E-Boost-reserver til rådighed. I indstillingen ”Sport Plus” er der fuldt fokus på maksimal performance, og Panamera når også sin tophastighed på 278 km/h i ”Sport Plus”. Derudover oplades batteriet hurtigst muligt med hjælp fra V6-biturbomotoren i denne indstilling.

I Danmark kan Panamera 4 E-Hybrid allerede bestilles nu. De første eksemplarer i Europa vil blive udleveret fra midten af april. Senere i 2017 følger alle de øvrige kontinenter. Med plug-in-hybridversionen præsenterer Porsche nu den fjerde version af den nye Panamera, og de har alle firehjulstræk. Modelprogrammet består nu af Panamera Turbo (550 hk), Panamera 4S (440 hk), Panamera 4S Diesel (422 hk) og Panamera 4 E-Hybrid (462 hk samlet ydelse). Disse fire modellers Gran Turismo-koncept udgør en kombination af sportsvogn og rejselimousine med en blanding af dynamik og komfort, som er enestående på verdensplan.

Flere nyheder

Har du smidt noget i hovedet på en cyklist i dag? Nej? Godt, men det er der så andre, der har, for bag rattet ... Læs mere!

Subaru bygger verdens sikreste biler. Nu er målet nået med to modeller. Ny Forester er noteret med det højeste... Læs mere!

Interessen for SUV modeller er steget gevaldigt de senere år. Og med priserne på den nye KIA Sportage, kan fle... Læs mere!

Det er tid til at skifte til sommerdæk - hvad skal du være opmærksom på? Læs mere!

Renault Kadjar er den første store crossover fra Renault, hos Renault er forventningerne høje. Læs mere!

TEST: Volvo XC60 viderefører i 2019-udgaven generne fra den dynamiske, svenske SUV og kombinerer elegance med ... Læs mere!

Audi Sport har gjort topmodellen i TT-modelrækken endnu skarpere – både som Coupé og Roadster. Den femcylindre... Læs mere!

BMW 7-serien har altid stået for innovation, luksus og sofistikeret elegance. Nu får modellen en endnu skarper... Læs mere!

Mazda giver verdenspremiere til en ny kompakt SUV på årets internationale biludstilling i Geneve. Læs mere!

Fra i dag og resten af ugen kan bilisterne se repræsentanter fra Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækimportørf... Læs mere!