Suzuki er netop landet med en afløser til sin største succes nogensinde, nemlig superminien Suzuki Swift. Den køreglade bil er solgt i over 33.000 eksemplarer i Danmark og i mere end 5 millioner eksemplarer på verdensplan.

Suzuki er netop landet med en afløser til sin største succes nogensinde, nemlig superminien Suzuki Swift. Den køreglade bil er solgt i over 33.000 eksemplarer i Danmark og i mere end 5 millioner eksemplarer på verdensplan.
Suzukis største salgssucces afløses af helt ny model.

Generationsskiftet tilbage i 2005 blev skelsættende for modellen. Så stor var forvandlingen, at det gav mening at betegne den nye Swift som den første af nye fremtidige generationer. Anden generation kom til i 2010. Trods en gennemgribende fornyelse blev modellens DNA og unikke appeal til fulde bevaret.

For en skare af mennesker har begge generationer af Swift tændt en passion, der har gjort bilen til kult. Den er sågar blevet centrum for Danmarks største klub for blot én enkelt bilmodel - og det er unikt for en supermini. Nu er tredje generation klar til at erobre nye bilkøberes hjerter. Også denne gang har målet været at skabe en efterfølger, der er gennemgribende fornyet, men tro mod sit forlæg.

Den nye 2017 model af Swift står på en helt ny platform kaldet Heartech, der er den stiveste og letteste fra Suzuki nogensinde. På dette nye tekniske grundlag har det været vigtigt ikke blot at overføre, men også at videreudvikle Swifts karakteristiske køredynamik. Under udviklingen har der været fokus på at løfte hele køreoplevelsen til et nyt niveau. For eksempel er den i forvejen store sporvidde øget, og det direkte styretøj er fintunet.



Lige så vigtigt har det været at skabe et design, der både forstærker og bevarer det ikoniske udtryk, som modellen er kendt for. Det ses i fronten, som nu er mere skarp og aggressiv og i hele bilens fremtoning, der er blevet bredere og lavere. Det nye design spiller i øvrigt optimalt sammen med den meget karakteristiske skulderlinje, der yderligere forstærker bilens sportslige udtryk.

Den nye platform sikrer samtidig et større bagagerum, men også en rummeligere kabine takket være en reduceret motorsektion. Her indføres i øvrigt to nyheder i Swifts motorprogram. En frisk og turboladet Boosterjet-motor med 112 hk og en udgave med Suzukis mild hybrid-teknik. Desuden introduceres ny sikkerheds-teknologi med bl.a. radar-, kamera- og laserbaseret overvågning, nødbremse og førerassistance.

Flot sikkerhedspakke

Bilen fås med Exclusive-udstyr. Det vil for eksempel sige, at bilerne er udstyret med en flot sikkerhedspakke, der består af en kamera- og laserbaseret nødbremse med fodgængergenkendelse samt vognbaneassistent, slingreadvarsel, aktiv fartpilot og LED-forlygter med automatisk op- og nedblænding. Udstyret omfatter også bl.a. fuldautomatisk klimaanlæg, navigation, el-ruder for og bag samt fuld LED-pakke.

De gode kræfter, der skal sætte skub i køreglæden, består af en Dualjet-benzinmotor med 90 hk eller en turboladet Boosterjet-benzinmotor med 112 hk.

Udover den avancerede sikkerhedspakke kommer Swift Exclusive modellerne også med en omfattende udstyrsliste, der fx indeholder:
• 16" alufælge i sort/sølv
• Fuldautomatisk klimaanlæg
• Trykknap-start og nøglefri betjening
• Multimediecenter med 7" touchskærm, DAB+ radio, bakkamera og navigation
• Bluetooth samt Apple CarPlay og Android Auto
• D-formet læderat
• El-ruder for og bag
• Foldbare sidespejle med varme og blinklys
• Teleskopjustering af rattet
• 4" LCD infodisplay i farver
• Sorte ruder bag
• Sædevarme for
• Tågelygter for
• LED kørelys integreret i forlygterne
• Mild-hybrid teknik (ej med CVT/aut. gear)
• Sikkerhedspakken med aut. nødbremse, aktiv fartpilot og Full LED forlygter med aut. op/ned blænding

Og til priser fra 164.990 for en Swift Exclusive med 90 hk Dualjet motor og fra 182.990 med 112 hk Boosterjet motoren er der ingen tvivl om, at man her får utrolig meget værdi og køreglæde for pengene.

Flere nyheder

Interessen for SUV modeller er steget gevaldigt de senere år. Og med priserne på den nye KIA Sportage, kan fle... Læs mere!

Det er tid til at skifte til sommerdæk - hvad skal du være opmærksom på? Læs mere!

Volvo har netop præsenteret en fornyet udgave af sit flagskib, den store XC90. Vi har testet den, og vi er beg... Læs mere!

Renault Kadjar er den første store crossover fra Renault, hos Renault er forventningerne høje. Læs mere!

Audi Sport har gjort topmodellen i TT-modelrækken endnu skarpere – både som Coupé og Roadster. Den femcylindre... Læs mere!

BMW 7-serien har altid stået for innovation, luksus og sofistikeret elegance. Nu får modellen en endnu skarper... Læs mere!

Mazda giver verdenspremiere til en ny kompakt SUV på årets internationale biludstilling i Geneve. Læs mere!

Lige nu er der optimale vejrbetingelser for rust på bilen. Er din bil ikke rustbeskyttet, kan det koste op til... Læs mere!

Fra i dag og resten af ugen kan bilisterne se repræsentanter fra Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækimportørf... Læs mere!

I år kan Ford Motor Company fejre 100 år i Danmark, og salgstallene for det 99. år viser en fremgang både for ... Læs mere!