Den nye CUPRA Ateca er det ultimative udtryk for sportslighed. Nu har den indtaget Danmark med sublime præstationer og køreegenskaber.

Den nye CUPRA Ateca er det ultimative udtryk for sportslighed. Nu har den indtaget Danmark med sublime præstationer og køreegenskaber.
CUPRA Ateca blev introduceret tidligere på året til kr. 644.990


Af Torben Winther

CUPRA-mærket stammer fra SEAT’s prisvindende motorsportsdivision og er det ultimative udtryk for raffinement og præstationer. Mærket er skabt af de mest erfarne, engagerede og motorsportsbegejstrede ingeniører og designere, og det føjer en ny dimension til SEAT. I takt med at CUPRA spreder sin forretning og udvikler nye modeller, vil mærket udnytte den eksisterende infrastruktur med dedikerede udstillinger hos 277 særligt udvalgte forhandlere i hele Europa – heraf 3 i Danmark. Starten på denne rejse begynder med CUPRA Ateca – en high-performance SUV – som er den perfekte bil til at lancere CUPRA-mærket.

“SUV’er bliver stadigt mere populære, og der er ingen bil som CUPRA Ateca på markedet. Derfor er vi sikre på, at den bliver en succes og et godt første skridt for mærket samtidig med at den udstråler CUPRAs kerneværdier: raffinement, egenart og præstationer,”siger Jesper Stoltenberg – Direktør for SEAT og CUPRA i Danmark.

“Derudover er vi meget optimistiske i forhold til at tiltrække nye kunder, der leder efter en unik bil, der er placeret mellem almindelige biler og premiumsegmentet,” uddyber han.

Kraftfuld på alle måder

Essensen af enhver CUPRA er dens kræfter, præstationer og køreegenskaber. Og for at imødekomme de krav finder man en af de mest avancerede firecylindrede benzinmotorer på markedet under kølerhjelmen på CUPRA Ateca. Motoren med 1.984 cc, turbo og direkte indsprøjtning har en boring og slaglængde på henholdsvis 82,5 mm og 92,8 mm med et kompressionsforhold på 9,3:1, der hjælper med at producere motorens imponerende 300 hk mellem 5.300 og 6.500 o/min. Dertil kommer et enormt moment på 400 Nm mellem 2.000 og 5.200 o/min. Kombineret med den for en SUV lave vægt (1.540 kg) giver det imponerende præstationer. 0-100 km/t. er overstået på bare 5,2 sekunder, og topfarten er 247 km/t.

Den hurtige acceleration bliver hjulpet godt på vej af den nye syvtrins DSG-automatgearkasse, der er skabt til at give en sportslig følelse med hurtige og glidende gearskift. CUPRA Ateca har også Launch Control, der giver endnu bedre acceleration fra 0 km/t., og med fire udstødningsrør bliver præstationerne matchet af kraftfuld lyd.

Trods de kraftfulde præstioner kan CUPRA Ateca også anvendes som en fornuftig hverdagsbil. I henhold til den nye WLTP-norm har den et gennemsnitligt brændstofforbrug på 11,9km/l.

For at kontrollere og forvandle motorens kræfter til brugbare præstationer har CUPRA Ateca Dynamic Chassis Control (DCC), som tilpasser affjedringen til førerens ønsker. Desuden har CUPRA Ateca et 4Drive traction-system, som fordeler kræfterne optimalt til hjulene. Systemet er optimeret til at fungere ved alle valg af køreindstillinger – både komfort, sport, individuel, sne, offroad og selvfølgelig CUPRA.

Når man aktiverer CUPRA i køreindstillingen, hører man straks på lyden fra udstødningssystemet, at motoren reagerer, men man mærker også, hvordan DCC ændrer undervognens opsætning og giver bilen endnu mere sportslig kant.

En hurtig bil skal også kunne bremse effektivt. CUPRA Ateca har bremseskiver for og bag på henholdsvis 340 mm og 310 mm, og med Performance-udstyrspakken er der desuden mulighed for Brembo Performance-bremser.

Full-LED og CUPRA-logo i kobber

CUPRA Ateca har et slående design, der med det samme afslører, at den er en high-performance SUV. Foran er det nye CUPRA-logo placeret midt på kølergrillen, og på den nedre del af kølergrillen – lige over den eksklusivt designede forkofanger – sidder CUPRA-navnet diskret i mat aluminium.

Det brede og muskuløse udtryk bliver understreget af Full LED-forlygterne, og når man låser bilen op, oplyser LED-lys i sidespejlene området ved fordørene, mens CUPRA-logoet bliver projekteret på jorden.

Sorte, blanke detaljer er et gennemgående træk i det udvendige design. Det gælder f.eks. tagrælingen, sidespejlene, kølergrillen, skærmene for og bag samt de spoilere, der sidder ved bagruden.

Sorte bremsekalibre, en sportslig bagkofanger, CUPRA-logoet i kobber på bagsmækken, de fire udstødningsrør og de eksklusive 19’’ alufælge med CUPRA-logo understreger SUV’ens sportslighed og elegance.

Indenfor er kombinationen af fokus på føreroplevelsen, komfort og raffinement tydelig. CUPRA-logoet optræder på måtterne, i nøglen og på infotainmentsystemets touchskærm, når motoren startes.

Dørpanelerne er beklædt med Alcantara, og CUPRA-navnet er trykt på en aluminiumsplade i dørkarmen. Sportssæderne er ligeledes beklædt med sort Alcantara med kobberfarvede syninger og kulfibereffekt på siderne. De kobberfarvede syninger er videreført på det læderbeklædte sportsrat, der også har et CUPRA-logo i midten, samt på gearknoppen.

Digitalt Cockpit

Standardudstyret i CUPRA Ateca er styret af tre principper: teknologi, design og sikkerhed. Derfor er systemer som nøglefri betjening, trådløs opladning, forstærkning af mobiltelefonens signal, Top-view kamera, Navigations system PLUS med 8’’ touchskærm, Digital Cockpit og parkeringsassistent altsammen standard.

Digital Cockpit giver ikke kun bedre funktionalitet – det gør det også muligt for føreren at tilpasse visningen af information individuelt. Lige fra klassiske instrumenture som speedometer og omdrejningstæller til kort og navigation. Én eksklusiv, sportslig visning er designet særligt til CUPRA Ateca, så man kan se omdrejningstælleren endnu tydeligere. Digital Cockpits visning kan suppleres af infotaimentsystemets skærm, der kan vise informationer som olietemperatur og
G-påvirkning under sportslig kørsel.

CUPRA Ateca bringer en lang række funktionaliteter fra kundernes smartphones ind i kabinen ved hjælp af SEAT Full Link og Drive App. Indholdet spejles på bilens skærm, hvilket giver adgang til udvalgte apps og information på en sikker måde, så føreren kan holde blikket på vejen.

Premiere og pris: CUPRA Ateca blev introduceret tidligere på året til kr. 644.990

Flere nyheder

Bilentusiaster fra både ind- og udland får søndag den 6. oktober en unik mulighed for at gøre sig en god inves... Læs mere!

Nye privatleasingtilbud på Giulia og Stelvio betyder, at man kan sætte sig bag rattet på nogle velkørende bile... Læs mere!

Hverdagen nærmer sig – børnene starter i skole igen, der skal smøres madpakker, og den daglige hente-og bringe... Læs mere!

Har du smidt noget i hovedet på en cyklist i dag? Nej? Godt, men det er der så andre, der har, for bag rattet ... Læs mere!

Subaru bygger verdens sikreste biler. Nu er målet nået med to modeller. Ny Forester er noteret med det højeste... Læs mere!

Interessen for SUV modeller er steget gevaldigt de senere år. Og med priserne på den nye KIA Sportage, kan fle... Læs mere!

Det er tid til at skifte til sommerdæk - hvad skal du være opmærksom på? Læs mere!

Volvo har netop præsenteret en fornyet udgave af sit flagskib, den store XC90. Vi har testet den, og vi er beg... Læs mere!

TEST: Volvo XC60 viderefører i 2019-udgaven generne fra den dynamiske, svenske SUV og kombinerer elegance med ... Læs mere!

Audi Sport har gjort topmodellen i TT-modelrækken endnu skarpere – både som Coupé og Roadster. Den femcylindre... Læs mere!