TEST: Vi har været en smuttur i Hamborg i en S90, Volvos pletskud i det mere luksuriøse sedan segment.

TEST: Vi har været en smuttur i Hamborg i en S90, Volvos pletskud i det mere luksuriøse sedan segment.
Volvo S90 er en elegant og kraftfuld bil, som sprudler af bekvemmelighed og luksus.


Af Torben Winther

Sammen med XC90- og V90 modellen springer Volvo et skridt fremad i ønsket om at blande sig hos de andre prestigemærker Audi, BMW og Mercedes med deres A6’er, 5-ferie og E-klasse.

Volvo S90 er en stilfuld bil, den kører behageligt uden på nogen måde at virke sløv i betrækket. Så på turen var der lidt til ethvert temperament, komfortabelt når der skulle slappes lidt af, og plads til lidt vildskab på den tyske Auto Bahn, når adrenalinen skulle tankes lidt op undervejs.

Det var så også det eneste der skulle tankes på den tur, for selv om der er tale om en stor limousine, var de 55 liter diesel i tanken rigeligt til at nå fra København til Hamborg og retur, endda med lidt ekstra smutture til nogle omegnsbyer undervejs.

Trods sin størrelse kører S90 D4 AWD som vi havde lånt nemlig lidt over 25 kilometer på en liter diesel, og det er ganske fornuftigt.

Volvo S90 er en elegant og kraftfuld bil, som sprudler af bekvemmelighed og luksus. De korte udhæng, den store akselafstand og lave taglinje skaber tilsammen en stærk og sofistikeret helhed. Der er lagt utrolig meget vægt på hver enkel detalje, hvor elegance, håndværk og teknologi er nøgleordene.

Indvendigt sidder man på første klasse i en lys og rummelig kabine. Forsæderne er formstøbte efter de menneskelige former, hvilket giver en fremragende støtte. Samtidig med det er der masser af justeringsmuligheder, så enhver kan finde den ideelle siddeposition.

Selvom Volvo har lagt meget energi i design og bekvemmelighed, har man ikke ændret holdning til, hvad der er første prioritet – nemlig sikkerhed. Bilen er sikret lige fra forebyggende teknologi, der hjælper dig med at undgå kollisioner, til forstærkning af bilens ydre. Selve bilens kabine har en høj andel ultrahøjstyrkestål (boron), som vil hjælpe med at beskytte passagererne i tilfælde af uheld.

Som de flest andre bilproducenter i dette segment, er Volvo er langt i processen om at skabe en selvkørende bil. Det kommer især til udtryk med Volvo S90 modellens nye Pilotassist, der gør det muligt at lade bilen styre selv og samtidig holde afstand til forankørende biler. Det giver især rigtig god mening ved kø kørsel, mens man ved almindelig motorvejskørsel mere kan se Pilotassisten som en ekstra hjælp, der som et sikkerhedstiltag kan tage over, hvis man er på vej i en farlig situation.

Volvo S90 henvender sig især til familien, der ikke ønsker at lade sig begrænse. Derudover er bilen ideel som evt. firmabil. Den kører godt, og føreren har hele tiden god fornemmelse af at være i kontrol og have godt overblik over kørslen.

Volvo S90 kan anskaffes fra 550.795 kroner for billigste udgave med 150 HK og 6-trins manual gearkasse.


Flere nyheder

Nye privatleasingtilbud på Giulia og Stelvio betyder, at man kan sætte sig bag rattet på nogle velkørende bile... Læs mere!

Hverdagen nærmer sig – børnene starter i skole igen, der skal smøres madpakker, og den daglige hente-og bringe... Læs mere!

Det automatiske parkeringssystem henter og bringer bilen helt uden indblanding. Systemet anvendes allerede i p... Læs mere!

Har du smidt noget i hovedet på en cyklist i dag? Nej? Godt, men det er der så andre, der har, for bag rattet ... Læs mere!

Interessen for SUV modeller er steget gevaldigt de senere år. Og med priserne på den nye KIA Sportage, kan fle... Læs mere!

Det er tid til at skifte til sommerdæk - hvad skal du være opmærksom på? Læs mere!

Volvo har netop præsenteret en fornyet udgave af sit flagskib, den store XC90. Vi har testet den, og vi er beg... Læs mere!

Renault Kadjar er den første store crossover fra Renault, hos Renault er forventningerne høje. Læs mere!

TEST: Volvo XC60 viderefører i 2019-udgaven generne fra den dynamiske, svenske SUV og kombinerer elegance med ... Læs mere!

BMW 7-serien har altid stået for innovation, luksus og sofistikeret elegance. Nu får modellen en endnu skarper... Læs mere!