Det automatiske parkeringssystem henter og bringer bilen helt uden indblanding. Systemet anvendes allerede i p-huset, der hører til Mercedes-Benz-museet i Stuttgart.

Det automatiske parkeringssystem henter og bringer bilen helt uden indblanding. Systemet anvendes allerede i p-huset, der hører til Mercedes-Benz-museet i Stuttgart.
Automated valet parking er verdens første fuldautomatiske førerløse (SAE Level 4) parkeringsfunktion, der er godkendt af myndighederne.

Stuttgart, Tyskland– Bosch og Daimler har nået en milepæl på vej mod automatiseret kørsel: de to virksomheder har nu opnået godkendelse fra de relevante myndigheder i Baden-Württemberg for deres automatiske parkeringssystem i p-huset, der hører til Mercedes-Benz-museet i Stuttgart. Den automatiserede valet parking service kaldes frem via en smartphone app og kræver ingen sikkerhedsfører. Det gør den til verdens første fuldautomatiske førerløse SAE Level 41 parkeringsfunktion, der officielt er godkendt til brug hver dag.

Systemet anvendes hver dag i p-huset, der hører til Mercedes-Benz-museet i Stuttgart. Det automatiske parkeringssystem henter og bringer bilen helt uden indblanding. Bosch leverer infrastrukturen, mens bilteknikken kommer fra Daimler. Specialtilladelse udstedt af de regionale myndigheder i Stuttgart i tæt samarbejde med transportministeriet i Baden-Württemberg efter ekspertudtalelse fra TÜV Rheinland.

“Denne beslutning fra myndighederne viser, at innovationer som automated valet parking er mulige i Tyskland først,” siger Markus Heyn fra ledelsen hos Robert Bosch GmbH. “Førerløs kørsel og parkering er vigtige elementer for fremtidens mobilitet. Det automatiske parkeringssystem viser, hvor langt vi allerede er kommet i denne udvikling.”

“Denne godkendelse fra myndighederne i Baden-Württemberg skaber præcedens for fremover at opnå godkendelse til parkeringsservice i p-huse over hele verden,” siger Michael Hafner, der er leder for køreteknologi og automatiseret kørsel hos Daimler AG. ”Som pioner inden for automatiseret kørsel baner vores projekt vej for, at automated valet parking fremover kan seriefremstilles.”

Vælg det sikre: to partnere med et fælles mål

Helt fra starten havde Bosch og Daimler sikkerheden som højeste prioritet for den førerløse parkeringstjeneste. Da der endnu ikke er etableret godkendelsesprocesser for automatiserede kørefunktioner, som ikke kræver en fører, har de lokale myndigheder – de regionale administrative myndigheder i Stuttgart og transportministeriet i Baden-Württemberg – lige fra starten ført tilsyn med projektet sammen med eksperter fra den tyske bilinspektion TÜV Rheinland. Det var målet at bedømme driftssikkerheden for bilteknik og p-hus-teknik.

Resultatet er et omfattende sikkerhedskoncept med tilsvarende test- og godkendelseskriterier, der også kan anvendes for andet end pilotprojektet. I dette koncept har udviklerne defineret, hvordan den førerløse bil registrerer fodgængere og andre biler på sin vej og med sikkerhed stopper ved en forhindring. Derudover er sikker kommunikation mellem alle systemkomponenter og driftssikker aktivering af parkeringsprocessen realiseret.

Teknikken bag førerløs parkering

Kør ind i parkeringshuset, stig ud af bilen og send bilen til en parkeringsplads bare ved et klik på en smartphone-skærm – automated valet parking kræver ingen fører. Når føreren har forladt p-huset, kører bilen selv hen til en anvist parkeringsplads og parkerer. Senere kommer bilen tilbage til udgangspunktet på nøjagtig sammen måde. Denne proces er afhængig af samspillet mellem den intelligente p-hus-infrastruktur fra Bosch og bilteknik fra Mercedes-Benz. Sensorer fra Bosch i p-huset overvåger kørekorridoren og dens omgivelser og leverer de informationer, der er nødvendige for at styre bilen. Teknikken i bilen omsætter kommandoerne fra infrastrukturen til køremanøvrer. På denne måde kan bilerne også selv køre op og ned ad ramperne for at skifte mellem p-husets etager. Hvis infrastrukturens sensorer registrerer en forhindring, stopper bilen omgående.

Projektets milepæle

Bosch og Daimler begyndte at udvikle fuldautomatisk førerløs parkering i 2015, og i sommeren 2017 nåede deres pilotløsning i p-huset, der hører til Mercedes-Benz-museet i Stuttgart, en vigtig milepæl: automated valet parking blev for første gang præsenteret for offentligheden under virkelige forhold med og uden fører bag rattet. Denne premiere blev efterfulgt af en intensiv test- og opstartsfase. Siden 2018 har museumsgæsterne kunnet anvende parkeringstjenesten live ledsaget af uddannet sikkerhedspersonale.

Et aspekt af pilotprojektet omfatter test af lyskoncepter på bilerne. Turkisfarvede lyssignaler indikerer, at en bil er i automatiseret køremode og informerer dermed forbipasserende og andre trafikanter om, at bilen er selvkørende. Informationer fra disse test afspejles i den for nylig udsendte SAE standard 3134. Med den endelige godkendelse fra myndighederne når Bosch og Daimler nu en anden vigtig milepæl: snart kan interesserede opleve den innovative parkeringstjeneste live i den daglige drift i p-huset tilhørende Mercedes-Benz-museet uden yderligere opsyn fra en sikkerhedsfører.

Flere nyheder

Hverdagen nærmer sig – børnene starter i skole igen, der skal smøres madpakker, og den daglige hente-og bringe... Læs mere!

Har du smidt noget i hovedet på en cyklist i dag? Nej? Godt, men det er der så andre, der har, for bag rattet ... Læs mere!

Subaru bygger verdens sikreste biler. Nu er målet nået med to modeller. Ny Forester er noteret med det højeste... Læs mere!

Det er tid til at skifte til sommerdæk - hvad skal du være opmærksom på? Læs mere!

Volvo har netop præsenteret en fornyet udgave af sit flagskib, den store XC90. Vi har testet den, og vi er beg... Læs mere!

Renault Kadjar er den første store crossover fra Renault, hos Renault er forventningerne høje. Læs mere!

TEST: Volvo XC60 viderefører i 2019-udgaven generne fra den dynamiske, svenske SUV og kombinerer elegance med ... Læs mere!

Audi Sport har gjort topmodellen i TT-modelrækken endnu skarpere – både som Coupé og Roadster. Den femcylindre... Læs mere!

Mazda giver verdenspremiere til en ny kompakt SUV på årets internationale biludstilling i Geneve. Læs mere!

Lige nu er der optimale vejrbetingelser for rust på bilen. Er din bil ikke rustbeskyttet, kan det koste op til... Læs mere!