På biludstillingen i Paris præsenterer Audi den mest dynamiske model i A3-modelrækken: Audi RS 3 Limousine. Med sin 400 hk 5-cylindrede motor er RS 3 Limousine den første kompakte Audi Limousine med RS-betegnelse.

På biludstillingen i Paris præsenterer Audi den mest dynamiske model i A3-modelrækken: Audi RS 3 Limousine. Med sin 400 hk 5-cylindrede motor er RS 3 Limousine den første kompakte Audi Limousine med RS-betegnelse.
Det kinesiske og amerikanske marked vil i foråret 2017 være de første til at modtage den kompakte RS-model.

Den nye 2.5 TFSI yder 400 hk, hvilket er 33 hk mere end forgængermotoren. Dette gør den til den stærkeste serieproducerede 5-cylindrede motor i verden. Motorens drejningsmoment på 480 Nm er til rådighed mellem 1.700 og 5.850 omdr./min. og giver en imponerende trækkraft. Den kompakte RS-model sprinter fra 0 til 100 km/t på 4,1 sek. Tophastigheden ligger på 250 km/t, og efter ønske hæver Audi den elektronisk begrænsede tophastighed til 280 km/t. Den emotionelle køreoplevelse forstærkes af den 5-cylindrede motors enestående lyd. Den opstår med den skiftevise tænding af cylindre, der er placeret lige ved siden af hinanden og langt fra hinanden. Lyden kan justeres via Audi drive select.

Med et krumtaphus i letmetal er den 5-cylindrede motor 26 kg lettere end forgængermotoren. Den har dobbelt indsprøjtning i indsugningsmanifolden og forbrændingskamrene samt Audi valveliftsystem for en variabel styring af udstødningsventilerne. Som resultat har man en optimal kraftudfoldelse kombineret med et lavere forbrug.

Den lynhurtige 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse S tronic overfører kræfterne fra 2,5-liters TFSI-motoren til det permanente firehjulstræk quattro. Dens elektrohydrauliske lamelkobling fordeler trækkræfterne variabelt mellem akslerne, og den elektroniske regulering kombinerer suveræn stabilitet med masser af køreglæde. Jo mere sportslig køreturen er for føreren, desto hurtigere og oftere overføres størstedelen af momentet til bagakslen. Resultatet er særdeles adrætte køreegenskaber.

Quattro-drivlinjen er som standard integreret i køredynamiksystemet Audi drive select sammen med styretøjet, S tronic, motorstyringen og de aktiverbare udstødningsspjæld. Føreren kan variere arbejdsprincippet for komponenterne med indstillingerne comfort, auto, dynamic og individual. Det samme gælder for RS-sportsundervogn plus (ekstraudstyr) med adaptiv støddæmperregulering.

Torque vectoring, der er en intelligent softwarefunktion i den elektroniske stabilitetskontrol ESC, kompletterer firehjulstrækkets arbejde. Ved hurtig kørsel i sving bremser den de inderste hjul i et sving en smule ned. Derved kan de overføre flere sidekræfter, hvilket gør styreegenskaberne endnu mere glidende og stabile. Herudover har den RS-specifikke ESC en sportsfunktion, der giver mulighed for kontrollerede drifts. Hvis du ønsker at køre ekstra sportsligt, kan den også deaktiveres komplet.

Med et progressivt styretøj, en fireleddet bagaksel, et stramt setup og en sænkning på 25 mm i forhold til seriemodellen – er undervognen til RS 3 Limousine den perfekte partner til den stærke motor. Stabilt i midterlejet styrer RS 3 Limousine spontant ind i sving og mestrer dem med en suveræn præcision.

Sit eget RS-design både udvendigt og indvendigt
Den nye topatlet i det kompakte segment viser også sin sportslige karakter rent visuelt. Singleframen med tredimensionelt gitter har en quattro-modelbetegnelse, og der er en spoilerliste i hele frontens bredde, der går ud i sideluftindtagene. LED-forlygter med en markant dagskørelyssignatur er standard, og som ekstraudstyr tilbyder Audi forlygter i Matrix-LED-teknologi.

Sammenlignet med en A3 er sporvidden på forakslen på RS 3 Limousine ca. 20 mm bredere, hvilket også gør, at de forreste hjulkasser står tilsvarende mere ud fra karrosseriet. På bagakslen er hjulenes afstand 14 mm større end på basismodellen.

En fast spoilerkant på bagklappen forbedrer afslutningen af luftstrømmen. En iøjnefaldende diffusorindsats med lodrette lameller og RS-udstødningssystemets store ovale afgangsrør afrunder bilens bagende. Eksklusivt tilbyder Audi de RS-specifikke lakfarver nardogrå og catalunyarød som tilvalg.

Kabinen, der er holdt i mørke toner, byder som standard fører og passagerer velkommen med panellister med lys og RS 3-modelbetegnelse. Sportssæder i sort læder af typen Feinnappa med RS-logo i ryglænene er ligeledes standard.

Audi RS 3 Limousine er ikke kun mange heste og godt vejgreb. Som ekstraudstyr fås det helt digitale Audi virtual cockpit. På den 12,3” store skærm i høj opløsning kan føreren vælge mellem tre forskellige visninger. Heriblandt en speciel RS-skærmvisning, der centrerer omdrejningstælleren. Samtidig giver det nye, fastmonterede Audi connect SIM-kort adgang til digitale tjenester, og med de nye førerassistentsystemer er RS 3 Limousine med helt fremme i klassen.

Flere nyheder

Volvo har netop præsenteret en fornyet udgave af sit flagskib, den store XC90. Vi har testet den, og vi er beg... Læs mere!

Renault Kadjar er den første store crossover fra Renault, hos Renault er forventningerne høje. Læs mere!

TEST: Volvo XC60 viderefører i 2019-udgaven generne fra den dynamiske, svenske SUV og kombinerer elegance med ... Læs mere!

Audi Sport har gjort topmodellen i TT-modelrækken endnu skarpere – både som Coupé og Roadster. Den femcylindre... Læs mere!

Mazda giver verdenspremiere til en ny kompakt SUV på årets internationale biludstilling i Geneve. Læs mere!

Lige nu er der optimale vejrbetingelser for rust på bilen. Er din bil ikke rustbeskyttet, kan det koste op til... Læs mere!

Fra i dag og resten af ugen kan bilisterne se repræsentanter fra Rådet for Større Dæksikkerhed og Dækimportørf... Læs mere!

Toyota har netop åbnet for forsalget af den helt nye og femte generation af verdens bedst sælgende SUV, Toyota... Læs mere!

I år kan Ford Motor Company fejre 100 år i Danmark, og salgstallene for det 99. år viser en fremgang både for ... Læs mere!

Fords USA-baserede arbejde inden for selvkørende teknologi er allerede godt i gang i Detroit, Pittsburgh og Mi... Læs mere!