Nord-Norge er på grund af sin geografiske placering lige under nordlysovalen et af de bedste steder i verden at opleve det magiske nordlys. Det afspejles i antallet af udenlandske overnatninger, der er steget med 378 pct., siden man begyndte at markedsføre det unikke naturfænomen for ti år siden. Mange vælger at kombinere en såkaldt nordlyssafari med hvalsafari og hyggelig byferie.

Nord-Norge er på grund af sin geografiske placering lige under nordlysovalen et af de bedste steder i verden at opleve det magiske nordlys. Det afspejles i antallet af udenlandske overnatninger, der er steget med 378 pct., siden man begyndte at markedsføre det unikke naturfænomen for ti år siden. Mange vælger at kombinere en såkaldt nordlyssafari med hvalsafari og hyggelig byferie.
At opleve det magiske nordlys forvandle den sorte nattehimmel til en dynamisk farvepalet af grøn, pink og violet er på mange rejsendes ”bucket list”.

Nord-Norge har de seneste år oplevet en massiv vækst i udenlandske besøgende, der især kommer for at opleve det fascinerende nordlys. Siden Visit Norway begyndte at markedsføre det unikke naturfænomen for ti år siden, er antallet af udenlandske overnatninger steget med 378 pct.

At opleve det magiske nordlys forvandle den sorte nattehimmel til en dynamisk farvepalet af grøn, pink og violet er på mange rejsendes ”bucket list”. Og Nord-Norge er pga. sin geografiske placering et af de bedste steder at overvære netop dette fænomen.

- Nord-Norge ligger lige under det, man kalder nordlysovalen. Det betyder, at der er få steder i verden, hvor man kan opleve nordlyset så klart som her. Samtidig er den karakteristiske natur med til at skabe en helt særlig kulisse, der gør oplevelsen ekstra intens. Og trods de nordlige breddegrader har Nord-Norge faktisk relativt behagelige vintertemperaturer på grund af Golfstrømmen – så det er til at holde ud at være udendørs på ferien, forklarer Trond Øverås, direktør, Nord Norsk Reiseliv, der også fremhæver de mange flyruter til byerne i Nord-Norge som en klar fordel for nordlys-rejsende.

På norsk safari
For at opleve nordlyset skal man være ude om aftenen og natten, når der er mørkt på himlen. Derfor er der også størst sandsynlighed for at observere fænomenet i vinterhalvåret fra september til april, hvor nattehimlen er kulsort.

Mange besøgende tager på en såkaldt nordlyssafari, der kan arrangeres på flere forskellige måder. De, som kun har en enkelt aften til rådighed, kan tage på aftentur i det fri med en guide og traditionel, norsk middag over bål, mens nordlyset danser over himlen. Har man flere dage, kan man rejse tværs over snelandskabet med en flok ihærdige slædehunde på autentisk nordlys-ekspedition med overnatning i telt. Nordlys-jagten kan også kombineres med et ophold på et af de famøse ishoteller, der, som navnet afslører, er komplette hoteller opført af is og sne.

Foruden det eftertragtede nordlys bør gæster i Nord-Norge ikke snyde sig selv for et møde med nogle af havets største beboere. På hvalsafari ud for kysten er der rig mulighed for at se både kaskelothvaler, pukkelhvaler og spækhuggere, der med sine op til 20 meter og 70 ton fascinerer både unge og gamle.

Kombiner natur og byliv
Selvom Nord-Norge er indbegrebet af rå, nordisk natur, er der rig mulighed for at bo og spise godt på nordlys-ferien. Mange vælger at have base i en af de hyggelige byer som fx Tromsø, der er den største by i Nord-Norge – beliggende 350 km nord for polarcirklen. På den måde kan man kombinere det bedste fra to verdener ved efter en oplevelsesrig dag i naturen at nyde en middag på en af byens lækre restauranter for efterfølgende at gå til køjs i en blød hotelseng.

I kølvandet på den stadigt stigende interesse for nordlyset florerer der på internettet rygter om, at naturfænomenet de kommende år vil blive midlertidigt bremset som følge af solens dalende aktivitet. Det er dog ikke tilfældet i Nord-Norge:

- Heroppe er muligheden for at se nordlys ikke så påvirket af solens aktivitet, fordi området ligger under nordlysovalen. Længere syd for ovalen – eksempelvis i Oslo – kan man opleve, at der de kommende år vil være færre observationer af nordlys end tidligere; men i Nord-Norge er nordlyset temmeligt stabilt hvert eneste år, forklarer Dr. Pål Brekke, Seniorrådgiver-Romforsking, Norsk Romsenter.

Om nordlys: Nordlys – også kaldet Aurora Borealis – opstår, når solen under solareksplosioner kaster enorme mængder elektrisk ladede partikler ud i rummet. Når disse partikler rammer jordens magnetfelt, føres de imod en cirkel omkring den magnetiske nordpol. Her reagerer de med atmosfærens øverste lag, og den energi, der frigives i den forbindelse, skaber nordlys.

Flere nyheder

Er du træt af gæster som fra morgenstunden frådende kaster sig over liggestolene, overdænger en hel række med ... Læs mere!

Danskerne er på vild flugt fra det triste sommervejr. Spies, der er Danmarks største rejsearrangør, sendte i j... Læs mere!

På 25-årsdagen for den danske EM-triumf offentliggør Norwegian den tidligere landstræner og europamester Richa... Læs mere!

Sommerferien venter lige rundt om hjørnet, og det betyder, at der snart igen vil blive fyldt i lufthavnenes af... Læs mere!

Tidligere blev livets store mærkedage fejret i det lokale forsamlingshus med suppe, steg og is. I dag vælger m... Læs mere!

Verdens største rejsearrangør udbyder nu 300.000 ferieboliger i form af huse og lejligheder til danske kunder ... Læs mere!