Rejsebureauerne har kronede dage. I 2016 var overskuddet 464 millioner efter skat viser en ny analyse fra Dansk Brancheanalyse. 2017 tegner til at bliver endnu bedre, og forsalget til 2018 er også på vej mod et rekordniveau, lyder det fra Danmarks Rejsebureau Forening.

Rejsebureauerne har kronede dage. I 2016 var overskuddet 464 millioner efter skat viser en ny analyse fra Dansk Brancheanalyse. 2017 tegner til at bliver endnu bedre, og forsalget til 2018 er også på vej mod et rekordniveau, lyder det fra Danmarks Rejsebureau Forening.
Rejselysten er historisk høj hos danskerne, og det kan ses på regnskaberne. Foto Colourbox.

Både Familien Danmark og virksomhederne beskar rejsebudgettet, da finanskrisen var på sit højeste, men meget er sket siden da. Rejsebureauerne melder nemlig, at rejselysten er historisk høj hos danskerne. Og det kan ses på regnskaberne.

En ny analyse viser et overskud på 464 mio. kr. hos de danske rejsebureauer i 2016, hvilket svarer til en samlet vækst i branchen på 7,6 pct. lyder det fra Dansk Brancheanalyse.

”Vi har lavet analysen af danske rejsebureauer i 18 år, og det her er klart det bedste resultat i analysens historie. Resultatet er særligt imponerende set i lyset af konkurrencen fra både udenlandske aktører som Expedia og CheapTickets, samt nye platforme som Airbnb. Her har rejsebureauerne været rigtigt dygtige til at udvikle deres produkt”, siger Ole Egholm, direktør i Dansk Brancheanalyse.

Han tilføjer, at rekordåret i 2016 kom på trods af et hårdt år for charterbureauerne. Han kan dog se, at disse rejsebureauer er kommet efter det i 2017. Han forventer, at rejsebureauerne igen når nye højder i 2017 med et overskud på over en halv milliard.

Den vurdering deler Lars Thykier, der er adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening:
”2016 var et rigtig godt år, hvis man ser på branchen som et hele, men der er heller ingen tvivl om, at 2017 bliver endnu bedre. Det skyldes i høj grad det forfærdelige sommervejr, som resulterede i, at det næsten var umuligt at få en flybillet ud af landet i sommermånederne. Og en succesfuld højsæson er altafgørende for bureauernes indtjening, når året er omme”, fortæller Lars Thykier.

2018 tegner også rekordgodt

Selvom kalenderen stadig viser 2017, er rejsebureauernes salg til 2018 allerede kommet godt fra land.
”Forsalget tyder på, at mange danskere ikke tør satse på en sommer inden for landets grænser i 2018. Derfor er der allerede gang i bookingerne, og flere rejsebureauer melder om flere forudbestillinger end tidligere år. Desuden ser vi en vækst i de tidlige bookinger af større familierejser. Danskerne ved nemlig godt, at hvis de for eksempel vil 10 personer af sted, så skal man være ude i god tid for at få pladser på drømmeafgangen til flyet og på favorithotellet”, siger Lars Thykier.

Flere nyheder

Efter fem års arbejde løftede David Beckham for nyligt sløret for en helt ny fodboldklub i Miami, der har fået... Læs mere!

Sommeren har både budt på varmerekorder og trafikrekorder. I august kørte knap 1,3 mio. biler under bommene, g... Læs mere!

I stedet for sygdom, tyveri og terror oplever vi forsinkede fly og små-skavanker. Læs mere!

Fra december i år vil det kinesiske flyselskab Sichuan Airlines flyve direkte mellem metropolen Chengdu og Køb... Læs mere!

Aarhus Airport har i begyndelsen af året oplevet solid vækst i lufthavnens passagertal. Udviklingen er speciel... Læs mere!

Hoteller i Danmark vinder frem i vintermånederne. Nye tal viser, at antallet af gæstenætter i januar og februa... Læs mere!

Skiområdet Saalbach, Hinterglemm, Leogang og Fieberbrunn tilbyder skiløb for enhver smag, hyggelig Østrigs alp... Læs mere!

Unik beliggenhed, gunstig infrastruktur og stor efterspørgsel på konferencefaciliteter, værelser og hotellejli... Læs mere!

Der er fart på hos rejsebureauet Africa Tours i Herning, der i 2017 oplevede selskabets travleste år nogensind... Læs mere!

Når børn og unge under 18 år rejser alene til udlandet, kræver mange lande, at barnet eller den unge kan fremv... Læs mere!