Han har fotograferet berømtheder som U2, Amy Winehouse, Paul McCartney, Jack White og mange flere. Men han har også portrætteret verdens førende street artists, som bruger byen som lærred. Utzon Center i Aalborg åbner en udstilling, der har været kloden rundt, men som nu er vendt tilbage til Danmark.

Han har fotograferet berømtheder som U2, Amy Winehouse, Paul McCartney, Jack White og mange flere. Men han har også portrætteret verdens førende street artists, som bruger byen som lærred. Utzon Center i Aalborg åbner en udstilling, der har været kloden rundt, men som nu er vendt tilbage til Danmark.
Utzon Center viser en tilpasset version af Søren Solkærs internationale udstilling.

Udstillingen åbner fredag den 13. oktober kl. 16. Pressen har inden åbningen mulighed for at interviewe Søren Solkær, street artist-duoen London Police og kreativ direktør Lasse Andersson. Kontakt venligst undertegnede.

Den internationalt anerkendte danske fotograf Søren Solkær besluttede sig for fem år siden at fotografere de mest fremtrædende kunstnere på den internationale street art scene. Han rejste derfor fra 2012-2015 rundt i hele verden og portrætterede street-artens stjerner sammen med deres værker. Med street-arten bliver byen og arkitekturen til kunstnernes lærreder, og motiverne i Søren Solkærs kæmpestore fotografier er bl.a. fundet i New York, London, Berlin, Sydney, Los Angeles, Paris og i Aalborg. Og netop i Aalborg blomstrer street-arten med WEAART- projektet, hvor Lars Bonde og Mads Mulvad står i spidsen.

“Under mit opsøgende arbejde med at portrættere internationale street artists dukkede Aalborg igen og igen op på radaren. Byen har for alvor markeret sig som et af Nordens fremmeste centre for urban kunst, hjulpet af et stort lokalt engagement. I forlængelse af byens nye profil giver det stor mening, via SURFACE-udstillingen, at bringe alverdens street art til Aalborg på store fotografier. Utzon Centers fantastiske arkitektoniske rammer vil facilitere et kraftfuldt og kreativt møde mellem streetarten og den urbane arkitektur." siger Søren Solkær

Kunstnerne er fotograferet i en iscenesættelse imellem dem og deres værker, understøttet af Søren Solkær karakteristiske benyttelse af filmisk lyssætning og rekvisitter. Portrætterne fanger forbindelsen mellem kunstneren, kunstværket og byens rum – og fotoserien er gennemført i den personlige stil, Søren Solkær har oparbejdet gennem to årtier, hvor han har udforsket og udfordret portrætgenren.

Enkelte billeder og kunstnere fra 'Surface'-projektet er fotograferet i Aalborg – og det er ikke tilfældigt. Aalborg er i de seneste år vokset til en destination for street art i international klasse og med bidrag fra mange store navne fra verden over. De storslåede vægmalerier på gavle, siloer og vægge åbner for et nyt blik på samspillet mellem byens rum, arkitekturen og kunst

Det er derfor med stor forventning, at Utzon Center viser en tilpasset version af Søren Solkærs internationale udstilling, som efter en tur kloden rundt nu er vendt tilbage til Danmark for at blive vist på Utzon Center i Aalborg.

"I udstillingen er det arkitekturen, som er kunstnernes lærred. Søren Solkær har et ekstraordinært godt blik for at fange kunstneren i sit værk. Det er en urban cool kunstnerisk nerve, der klæder Utzon Center godt", siger Lasse Andersson, der er kreativ direktør på Utzon Center.

Talks og walks i udstillingsperioden

I forbindelse med udstillingen, lancerer Utzon Center, i samarbejde med lokale WEAART – Urban Art Aalborg, en række byvandringer. Her har alle mulighed for at komme med rundt og blive præsenteret for noget af det street art, som er repræsenteret i udstillingen plus meget af det andet street art, som Aalborg byder på.

Flere nyheder

”Far til fire i solen” er i fuld gang med optagelserne på Gran Canaria, og lørdag fik de besøg af Præsident An... Læs mere!

Selv om Universe har lukket ned for vinteren, er der stor aktivitet. Der er nemlig fuld gang i byggeriet af en... Læs mere!

Et nyt studie viser, at regnskove, der får lov til at genskabe sig selv uden menneskelig indblanding, gør det ... Læs mere!

Emaljeskilte var i det meste af det 20. århundrede farvestrålende reklamer over alt i det danske landskab. Læs mere!

Danmarks Kvindelandshold er i EM-finalen for første gang nogensinde efter en vanvittig semifinalekamp mod Østr... Læs mere!

For snart 10 år siden døde Prinsesse Diana i en bilulykke i Paris. Seks år tidligere havde Diana deltaget i en... Læs mere!