Hver anden dansker er ’overvældet af sundheds – og kostinformationer’ og ’forvirrede’ af al den information, de får om sundhed og ernæring, viser ny undersøgelse. Det vil Arla og fødevarebranchen gerne afhjælpe, men stramme regler gør det svært.

Hver anden dansker er ’overvældet af sundheds – og kostinformationer’ og ’forvirrede’ af al den information, de får om sundhed og ernæring, viser ny undersøgelse. Det vil Arla og fødevarebranchen gerne afhjælpe, men stramme regler gør det svært.
Arla er frustreret over, at de ikke må informere mere præcist om deres produkter.

Der er uanede mængder af information på nettet om sundhed. En enkel google-søgning på sundhed giver 11.500.000 hits, og man skulle tro, at det gav rig mulighed for at blive klog på området. Men faktisk forholder det sig lige modsat. De mange informationer om sundhed forvirrer mere end de gavner, så folk er i tvivl om, hvad de selv og deres familie skulle spise for at være sunde.

Det viser en helt ny undersøgelse, som Arla har fået lavet blandt 1.000 borgere i seks forskellige lande, heriblandt Danmark. Heraf fremgår det blandt andet, at hver anden dansker er ’forvirret’ og ’overvældet af sundheds- og kostinformationer’.

Den sundhedsforvirring vil fødevareindustrien gerne hjælpe danskerne ud over ved at informere sagligt og grundigt om deres produkter, og derfor vil de gå til kamp mod usaglige fødevareråd. Men stram lovgivning forhindrer dem i at hjælpe forbrugerne med at træffe sunde valg.

Landechef for Arla Danmark, Jakob Knudsen, er frustreret over, at Arla ikke må informere mere præcist om produkterne:

”Vi oplever, at lovgivningen forhindrer os i at hjælpe forbrugerne med at træffe sundere valg. Forbrugerne er efterladt i blinde på grund af regler, der har til formål at beskytte forbrugerne, men som reelt gør det modsatte. Derfor ønsker vi bedre muligheder for at informere klart og tydeligt om sundhed,” siger Jakob Knudsen, landedirektør for Arla Danmark.

Regler er forældede

Jakob Knudsen bliver bakket op af direktør i DI Fødevarer Leif Nielsen, der mener, at reglerne blev lavet før Internettet blev skabt.

”For eksempel kører der nu en antibølge på fødevareområdet, hvor man helst skal undgå gluten. Det får folk til at fravælge brød, fordi det er ’usundt’. Men producenten må ikke skrive på deres fuldkornsbrød, at brød er godt for helbredet, så folk endte med at tro på, hvad en tilfældig blogger uden dokumentation påstår”, siger Leif Nielsen

Han mener, at fødevarebranchen bør få mulighed for at forklare sig bedre.

”Vi bør få lov til at forklare os enklere, så folk forstår, hvad vi siger ud fra solid dokumentation. Vi ønsker ikke at pynte på sandheden, men vil bare hjælpe forbrugerne ved at sige, hvad vi ved om brød, mælk, kød, grønt og andre fødevarer. Det er i dag svært på grund af de mange regler.”

Jakob Knudsen bakker op:

”Vi vil bare gerne kunne fortælle om alle de gode ting mælk har i sig, men det må vi ikke på grund af reglerne. Heller ikke selvom folk henvender sig direkte til os for at svar på konkrete spørgsmål. Loven er lavet for at beskytte forbrugerne, men får den modsatte effekt. Så bliver det anekdoter og personlige beretninger fra bloggere og Facebook i stedet for fakta, som kommer frem” siger Jakob Knudsen.

I dag må fødevareproducenter vælge imellem 256 EU-godkendte anprisninger. Men det er stærkt begrænset hvor brugbart det er.

Facts fra undersøgelsen om folks opfattelse af sundhed:

50 pct. af danskerne synes, det er svært at vide, hvad der er sundt.

55 pct. af danskerne føler sig forvirrede af al den information, de får om sundhed og ernæring.

46 pct. af danskerne har online søgemaskiner som topkilde til information om mad, kost og ernæring

43 pct. har familie og venner

31 pct. har magasiner

31 pct. har madlavningsprogrammer

30 pct har sociale medier

I undersøgelsen er spurgt i Danmark, Finland, Sverige, Storbritannien, Holland og Tyskland. Ud af de seks lande, er Danmark det land, hvor flest tyr til sociale medier for information om mad, kost og ernæring.

Det er især unge, der sætter sin lid til online søge maskiner og sociale medier for information om mad og kost. Hele 69 pct. af de danske unge mellem 18 og 34 år finder viden via online søgemaskiner og 61 pct. finder viden via sociale medier.

Flere nyheder

Foreningen Far samarbejder aktuelt med forældreorganisationer i 30 lande for at sætte fokus på forældrefremmed... Læs mere!

Ifølge en ny undersøgelse fra Universe Science Park mener næsten halvdelen af danskerne, at iværksætteri bør v... Læs mere!

Den 9. april åbner udstillingen BLIKFANG i Horsens på Danmarks Industrimuseum. Det er registrator og forfatter... Læs mere!

Morten, Mia eller Chili? Hvem vinder X Factor? Det er der ingen, der ved endnu, men spørger man ude i regioner... Læs mere!

Nu kan alle danskere igen lytte med, når radioværten Søren Dahl sammen med YouSee inviterer kendte danskere in... Læs mere!

Det er ikke, fordi vi kimer Frøken Klokken ned til daglig, men når vi skifter til vinter- eller sommertid, så ... Læs mere!