Fra d. 15. juni kan både nye og eksisterende mobilkunder hos YouSee ringe, bruge data og sende sms og mms i 36 lande i Europa uden at bekymre sig om ekstraregninger. Muligheden for at bruge mobilen i Europa medfører dog også højere omkostninger for især de nordiske teleselskaber, derfor stiger prisen på mobilpakkerne.

Fra d. 15. juni kan både nye og eksisterende mobilkunder hos YouSee ringe, bruge data og sende sms og mms i 36 lande i Europa uden at bekymre sig om ekstraregninger. Muligheden for at bruge mobilen i Europa medfører dog også højere omkostninger for især de nordiske teleselskaber, derfor stiger prisen på mobilpakkerne.
Allerede fra d. 8. maj skal nye mobilkunder hos YouSee ikke længere bekymre sig om, hvad det koster at ringe hjem fra Italien eller tjekke mails fra cafeen i Berlin.

Allerede fra d. 8. maj skal nye mobilkunder hos YouSee ikke længere bekymre sig om, hvad det koster at ringe hjem fra Italien eller tjekke mails fra cafeen i Berlin.

”Vi lancerer helt nye mobilpakker den 8. maj, som alle vil kunne bruges frit i 36 lande i Europa. Det betyder, at du både kan ringe, sms’e og bruge data uanset, hvor du befinder dig. Du kan dog højst bruge 10 GB data i udlandet, men det giver dig også rig mulighed for at tjekke mails, finde vej og lytte til din yndlingsmusik på rejsen,” siger Kasper Ørtvig, mobildirektør i YouSee og tilføjer, at det samme vil gælde for nuværende kunder fra den 15. juni.

De nye EU-regler medfører dog også, at flere af de nye mobilpakker stiger med 20 kr. pr. 1. juli. Det skyldes bl.a., at YouSee skal ud og købe mere data hos udenlandske teleoperatører.

”Sammenlignet med resten af EU har danskerne meget billige mobilabonnementer med store datapakker. Muligheden for at bruge mobil og data i hele EU medfører højere omkostninger for især de nordiske teleselskaber, og det er en af grundene til, at mobilpakkerne stiger i pris,” siger Kasper Ørtvig og fortsætter:

”De nye mobilpakker vil være et attraktivt produkt for vores kunder, der nu både kan ringe og surfe på Danmarks bedste mobilnetværk herhjemme og bruge deres mobil frit i 36 lande i Europa. Derudover har de som en del af deres abonnement adgang til millioner af musiknumre via YouSee Musik – nu også i 36 lande i Europa.”

For de kunder, der kun bruger lidt mobildata, lancerer YouSee en mindre mobilpakke, der selvfølgelig også kan bruges i Europa.

”Vi ved, at en del af vores kunder kun bruger en mindre mængde data, og derfor vil vi gerne fastholde et billigere alternativ, hvor du ikke har så meget data i mobilpakken, men fortsat har mulighed for at bruge din mobil i 36 lande i Europa. Vores nuværende kunder får også mulighed for at skifte til dette abonnement,” siger Kasper Ørtvig.

EU har defineret en fair use-grænse, der skal forhindre misbrug og sikre et rimeligt forbrug. Bag denne grænse ligger en meget kompliceret udregning, hvor mængden af data afhænger af den pris, du betaler for din mobilpakke. Hos YouSee har man valgt at gøre det så simpelt som muligt for kunderne, der altid kan bruge den samme mængde data, som de har i deres mobilpakke her i Danmark, når de rejser i Europa – dog højst 10 GB.

YouSees nuværende mobilkunder kan fra den 15. juni frit bruge deres mobilpakker i 36 lande i Europa, men også her medfører de omkostninger, det påfører teleselskaberne, at langt de fleste mobilkunder vil opleve en prisstigning på mellem 10 og 20 kr.

”Det er vigtigt for os, at vores nuværende mobilkunder blevet stillet mindst lige så godt som nye kunder. Derfor vil alle mobilkunder i de kommende uger modtage et personligt brev eller en mail, hvor vi beskriver, hvad de nye mobilpakker kommer til at betyde for dem.”

Alle mobilpakker har tale og data i 36 lande i Europa

EU-reglerne åbner op for, at teleselskaber kan sælge mobilpakker, der kun kan bruges i hjemlandet, men YouSee frygter, at det vil skabe dårlige kundeoplevelser og går imod EU’s mål om at skabe et digitalt indre marked. Derfor bliver det som udgangspunkt ikke en mulighed hos YouSee, hvor alle mobilpakker vil indeholde roaming.

”Hvis man køber en mobilpakke, der kun kan bruges i Danmark, kan man hverken ringe, sms’e eller bruge data, når man har forladt Danmark, modsat i dag hvor kunderne kan bruge deres mobil i udlandet mod betaling. Vi er bange for, at det kan skabe uheldige oplevelser, hvor kunder, der er på rejse i udlandet og får akut brug for at ringe eller blive ringet op, vil være helt koblet af mobilnettet,” siger Kasper Ørtvig.

Flere nyheder

Huawei har netop lanceret deres nyeste P-topmodel P10. Det nye flagskib byder på stærk hardware, den nyeste og... Læs mere!

Nu kan kunder hos teleselskabet 3 foretage talekald via 4G-nettet – den nyeste generation af mobilnetværk. 4G-... Læs mere!

6 ud af 10 danskere shopper online mindst én gang om måneden. Især shopping via mobilen er blevet populært og ... Læs mere!

Huawei har sammen med Porsches designafdeling skabt en luksusversion af den anmelderroste smartphone, Huawei M... Læs mere!

B&O PLAY lancerede forleden Beolit 17 – det seneste skud på stammen i den ikoniske Beolit-serie, der blev lanc... Læs mere!

Håndværker-mobil slår de populære iPhones, viser opgørelse fra TDC Erhverv Læs mere!