I vinterferieugerne pakker mange danskere skitøjet og tager nordpå eller mod alperne for at nyde en uge i sneen. Og mobilen er naturligvis med i inderlommen, så vi har mulighed for at kontakte hinanden på pisterne, tage billeder, måle hastigheder eller få overblik over terrænet med et online kort. Men hvordan undgår du, at din mobil går død i kulden?

I vinterferieugerne pakker mange danskere skitøjet og tager nordpå eller mod alperne for at nyde en uge i sneen. Og mobilen er naturligvis med i inderlommen, så vi har mulighed for at kontakte hinanden på pisterne, tage billeder, måle hastigheder eller få overblik over terrænet med et online kort. Men hvordan undgår du, at din mobil går død i kulden?
Vinterkulde og mobiltelefoner er en skidt blanding. Derfor giver Telia 5 råd til at passe på mobilen, når det er koldt.

Mange skientusiaster kender situationen: Du står ved liften og skal have fat i dine venner, som du kom væk fra på nedfarten, så frem med mobilen! Men idet du taster din besked – slukker mobilen. Lavt batteri og hård kulde har fået den til at gå i sort. Og hvad gør man så?

Mobiltelefoner og skiterræn er ikke altid det perfekt match. Batteriet aflader hurtigere, når det er frostgrader – og så er der naturligvis risikoen for at tabe telefonen i den dybe sne. Alligevel svarer rekordmange (90 pct.) af de danske skiferieelskere i årets analyse fra Telia, at de tager mobilen med, når begiver sig ud på skipisterne.

Ifølge undersøgelsen er der forskel på kønnene, når vi skal angive de vigtigste årsager til, at vi tager vores mobil med på skipisterne. Hos kvinderne er det vigtigste, at mobilen giver mulighed for at ringe efter hjælp, hvis uheldet skulle være ude (80 pct.). Hos mændene er topscoreren (73 pct.), at vi gerne vil kunne tage billeder undervejs af landskaber, selfies og skiløb.

Derudover nævner markant flere kvinder end mænd, at det fx er vigtigt, at de kan uploade billeder og dele statusopdateringer på Facebook undervejs. Omvendt er mændene meget gladere end kvinderne for at bruge mobilen til at måle deres tophastigheder ned ad bakkerne.

Men hvad kan man gøre for at sikre sig mod, at mobilen går død, inden dagens skitur er ovre? Telia har opstillet 5 gode råd, der kan forlænge batteritiden på din smartphone, når frosten bider.

Hold mobilen varm – men ikke for varm xx0
Smartphones og deres batterier kan hverken lide frostvejr eller høj varme. Optimalt skal mobilen opbevares tørt og mellem 10 og 40 grader. Er du på ski det meste af dagen, så opbevar mobilen i en lomme tæt på kroppen.

Pak telefonen ind xx0
Det kan virke banalt og lidt skørt at pakke mobilen ind. Men bruger du den meget i løbet af dagen – fx til liftkort, navigation eller lignende – kan det være praktisk at købe et cover med god isolering. Så er den let og få fat på og holder samtidig en fornuftig temperatur.

xx1 Sluk unødige antenner xx0
En telefon bruger rigtig meget strøm på at lede efter og oprette forbindelser til netværk. Ude på pisten er du langt fra både wi-fi og bluetooth – slå begge dele fra. Der er ingen grund til, at mobilen bruger strøm på at lede efter netværk, der ikke er der. OBS: Sætter du telefonen på fly-tilstand, slukker du alle antenner i mobilen, også til tale og internet.

xx1 Slå unødige tjenester fra xx0
Opdateringer og push-beskeder bruger i sig selv ikke meget strøm – men set over en hel dag, kræver det alligevel noget af batteriet at holde mailbakke og kalender opdateret. Vurdér derfor, hvad der er vigtigt at få opdateret i løbet af dagen, og hvad der kan vente til senere.

xx1 Oplad ikke en kold telefon xx0
Hvis mobilen er kold efter en lang dag på ski, så vent med at sætte den i opladeren, til den har nået stuetemperatur. Så holder batteriet længere, og du mindsker risikoen for skader på både batteri og mobil.

Flere nyheder

Huawei fortsætter sit vækstridt i andet kvartal og overhaler Apple. Med sin rekordhøje globale markedsandel på... Læs mere!

Med den seneste opdatering fra Apple, som bringer Apples multiroom-løsning til markedet, offentliggører Bang &... Læs mere!

Ved et event i Paris i sidste uge lancerede Huawei den nye P20-serie. Og allerede nu kan teknologivirksomheden... Læs mere!

De fleste drenge og mange piger har på et tidspunkt drømt om at blive ejer af en af de legendariske Harley-Dav... Læs mere!

Telia har gennem flere år spurgt danskerne om, hvor gammelt deres yngste barn var, da han eller hun fik sin fø... Læs mere!

Livet er for kort til dårlig kaffe. Caféerne har ikke længere eneret på at brygge den bedste kaffe: Sage the O... Læs mere!