Huawei har lanceret to nye modeller i Mate-serien, der med en helt ny processor integrerer kunstig intelligens i smartphonen. Det betyder ny stærk software, der konstant tilpasser sig forbrugerens behov.

Huawei har lanceret to nye modeller i Mate-serien, der med en helt ny processor integrerer kunstig intelligens i smartphonen. Det betyder ny stærk software, der konstant tilpasser sig forbrugerens behov.
Huawei Mate 10 Pro er en kraftfuld smartphone med kunstig intelligens.

Ved en lanceringsevent i München har Huawei præsenteret to nye smartphones i Mate-serien; Huawei Mate 10 og Huawei Mate 10 Pro. De to modeller lanceres med det nye chipsæt Kirin 970 - Huaweis første processor med indbygget kunstig intelligens (AI). Hermed leverer Huawei to intelligente smartphones, der indeholder AI-baserede forbedringer og et system, der med kunstig intelligens for alvor tilpasser sig brugeren. Det er som udgangspunkt kun topmodellen Mate 10 Pro, der kommer til Danmark, og der er store forventninger til produktet.

"Tidligere i år fremlagde vi vores vision for fremtidens smartphones, og her var kunstig intelligens et af omdrejningspunkterne. Denne vision kommer nu til udtryk i Mate 10 Pro, der med indbygget AI-teknologi åbner døren til et nyt kapitel for fremtidens smartphones. Den nye teknologi i kombination med særdeles stærke specifikationer og et smukt design, gør Huawei Mate 10 Pro til en smartphone, som vi har meget store forventninger til i Danmark," siger Marie Feldborg, der er Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark.

Processor med kunstig intelligens

Huawei Mate 10 Pro er den første smartphone med den nye Kirin 970 processor, der via kunstig intelligens giver brugeren en hurtigere og mere personlig brugeroplevelse. Kirin 970 indeholder en octa-core ARM Cortex CPU, en Mali G72 12-core GPU og den første "Neural Processing Unit" (NPU) designet til mobile enheder. Kirin 970 har samtidig en ny dual ISP, der giver mulighed for intelligent fotografering.

Den specialiserede NPU betyder, at Kirin 970 behandler grafiske processer 20 procent bedre end den forrige generation, og energieffektiviteten er forbedret med 50 procent på AI-relaterede funktioner. Det nye flagskib i Mate-serien giver dig verdens hurtigste LTE-forbindelse og downloadhastighed for en smartphone. Enheden kommer således med dual 4G SIM-support og dual VoLTE-forbindelser.

Kirin 970 er en åben AI-platform, så udover forbedret ydeevne giver den tredjepartvirksomheder mulighed for at udvikle nye apps, som kan tilføre de nye modeller endnu flere funktioner.

Mate 10 Pro byder på en 18:9 OLED skærm med Huawei FullView Display og HDR10 for dynamisk videovisning, og smartphonen har en 3D-glas design med afrundede hjørner for et bedre ergonomisk greb. Bagsiden af telefonen har et reflekterende smukt design, som fremhæver det forbedrede Leica Dual Camera. Fingeraftrykslæseren er flyttet om på bagsiden af Mate 10 Pro, som det er set på tidligere modeller i Mate-serien. Mate 10 Pro er samtidig IP67-klassificeret og er dermed vand- og støvafvisende.

Nyt Leica Dual Camera og forbedret batteri

Huawei har endnu engang allieret sig med den anerkendte kameraproducent Leica for at udvikle højkvalitetskameraer til Mate 10 Pro. Kameraet på bagsiden har en 12-megapixel RGB-linse og 20-megapixel monokrom-sensorer, optisk billedstabilisering (OIS), verdens største dual f/1.6 blænde samt AI-drevet digitalt zoom og sløring. Kameraerne er derudover udstyrede med funktionen "Real-Time Scene and Object Recognition", som automatisk tilpasser kameraindstillingerne efter motiv og omgivelser. Sammen med AI Motion Detection giver det mulighed for at tage knivskarpe portrætter.

Udover et kamera af høj kvalitet har den nye smartphone fået et 4.000 mAh højdensitets-batteri, der understøtter Huaweis SuperCharge-teknologi og et "smart battery management sytem", der forstår og tilpasser sig brugerens adfærd og derved maksimerer batteriets levetid. Derudover er Huaweis SuperCharge-teknologi den første af sin slags, som har modtaget TÜV Fast-Charge Safety-certificeringen.

Mate 10 Pro er også udstyret med Huaweis nye EMUI 8.0, som blandt andet giver mulighed for at opdele skærmen, så du kan køre to apps side om side. Derudover kommer Mate 10 Pro med 6GB RAM og 128GB ROM.

Huawei på vej frem

Den nye Mate 10 Pro er efterfølgeren til den anmelderroste Huawei Mate 9 Pro, der i flere medier blev kåret til årets smartphone 2016. Og der er ingen tvivl om, at Huawei forventer, at det nye flagskib også vil imponere.

"Danskerne har for alvor fået øjnene op for Huaweis premium smartphones, der blandt andet tæller Mate 9 Pro, samt modellerne i P-serien, P10, P10 lite og P10 Plus. Med disse lanceringer er det lykkedes os at få endnu bedre fat i den øvre og midterste del af markedet, hvor forbrugerne har store forventninger til både kvalitet og design, og vi forventer at Mate 10 Pro vil placere Huawei endnu stærkere i premium-segmentet," fortæller Marie Dam Feldborg.

Flere nyheder

På en russisk hjemmeside koster det kun få dollar at købe et DDoS-angreb på en dansk virksomheds it-systemer, ... Læs mere!

Nye headsets er spækket med smarte funktioner, god lydkvalitet og lang spilletid. For eksempel kan du besvare ... Læs mere!

Ny platform med virtual reality skal lette vejen for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi ude i kommunerne. H... Læs mere!

Brothers PT-D800W udskriver labels tre gange hurtigere end normalt og gør arbejdet med at producere labels lan... Læs mere!

Nordens største teleselskab, Telia, er blevet enig med Nordens største elektronikvarehus, Elgiganten, om at al... Læs mere!

4.300 husstande på Bornholm har fået adgang til bedre bredbånd, efter YouSee har installeret nyt teknisk udsty... Læs mere!