54 % af danskerne ved ikke, hvor meget data de bruger pr. måned via deres mobilabonnement. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for teleselskabet 3. I kraft af uvisheden samt et generelt stigende dataforbrug, opfordrer 3 kunderne til indimellem at tjekke, om de har det rette abonnement.

54 % af danskerne ved ikke, hvor meget data de bruger pr. måned via deres mobilabonnement. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for teleselskabet 3. I kraft af uvisheden samt et generelt stigende dataforbrug, opfordrer 3 kunderne til indimellem at tjekke, om de har det rette abonnement.
Alt for mange danskere aner ikke hvor meget data de bruger på deres mobilabonnement.

54 % af danskerne ved ikke, hvor meget de bruger af den data, der indgår i deres mobilabonnement. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for teleselskabet 3. 26 % angiver, at de slet ikke kender deres forbrug, og at det vigtigste for dem er at kunne bruge mobilen. 28 % angiver, at de ikke finder deres forbrug særligt interessant.

”Teleselskaberne har længe nydt godt af, at kunderne ikke er bevidste om deres dataforbrug, men den går altså ikke længere. Nogle kunder har et abonnement, der tilbyder langt mere, end de egentlig har brug for. Omvendt betaler nogle kunder ekstra penge for tilkøbspakker, fordi abonnementet ikke dækker deres egentlige behov. Gigabytes er en nemlig en finurlig størrelse, som mange har svært ved at forholde sig til, og det er netop derfor, at vi har skabt abonnementstjekket,” siger 3’s direktør for privatkundemarkedet, David Elsass.

Med 3’s abonnementstjek modtager kunden hver tredje måned en mail, hvori 3 anbefaler, om det kan betale sig at ændre sit abonnement. Det er koncepter som abonnementstjekket, der skal være med til at gøre op med den manglende transparens i telemarkedet.

Forbruget stiger i det stille
Selvom gigabytes kan være svære at gennemskue, er data i dag en integreret del af danskernes forbrugsmønster. Streamingtjenester samt upload af videoer og billeder er en naturlig og stigende del af danskernes mobilforbrug. Det fremgår eksempelvis af Energistyrelsens seneste telestatistik for andet halvår 2015, at den samlede mobile datatrafik er steget med hele 84 % fra andet halvår 2014 til andet halvår af 2015. På trods af dette viser tallene fra Wilke, at mere end hver 4. dansker ikke har undersøgt, om de har det rette abonnement inden for de seneste to år.

Derfor opfordrer 3 til, at kunderne tjekker deres forbrug oftere og vurderer, hvorvidt de har det rette abonnement.

”Når vi sælger, rådgiver vi kunden så godt som muligt i forhold til at anbefale det rette abonnement, men forbruget er jo konstant under udvikling. Der kommer løbende nye streamingtjenester og større skærme til mobilerne, som gør, at forbruget vokser fra måned til måned. Tallene fra Wilke bekræfter, at kontrol af dataforbrug ikke er top of mind hos danskerne, og derfor er det vigtigt med et værktøj som abonnementstjekket, der automatiserer processen,” siger David Elsass.

Undersøgelsen er gennemført af analysebureauet Wilke. Undersøgelsen er gennemført repræsentativt fordelt blandt danskere over 18 år. Der er gennemført i alt 1.021 interviews. Undersøgelsen er gennemført i juni 2016.

Flere nyheder

Nu lancerer Samsung en potentiel løsning – den digitale hypnosetjeneste Unspoil Me, som giver dig mulighed for... Læs mere!

Telia har gennem flere år spurgt danskerne om, hvor gammelt deres yngste barn var, da han eller hun fik sin fø... Læs mere!

Livet er for kort til dårlig kaffe. Caféerne har ikke længere eneret på at brygge den bedste kaffe: Sage the O... Læs mere!

Undgå at blive offer for spionage hvis dit webcam bliver hacket. Årets mandelgave giver ekstra sikkerhed til m... Læs mere!

Ny platform med virtual reality skal lette vejen for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi ude i kommunerne. H... Læs mere!

Teleselskabet 3 kan i dag løfte sløret for priser og timing for lanceringen af iPhone 8, iPhone 8 Plus og Appl... Læs mere!