Italienerne stemte klart nej til premierminister Renzi’s forfatningsreform ved gårsdagens valg.

Italienerne stemte klart nej til premierminister Renzi’s forfatningsreform ved gårsdagens valg.
Renzi meddelte i går, at han træder tilbage som premierminister.

Valget føjer sig dermed til rækken af protester mod de etablerede politikere, som både Brexit og Trumps indtog i det Hvide Hus er et udtryk for. Med en valgdeltagelse på næsten 69 pct. og en fordeling med omtrent 60 pct. for nej og 40 pct. for et ja, var det et svidende nederlag til Renzi. Premierministeren valgte også i går at meddele sin afsked og Italien, der er EU’s tredjestørste økonomi, er dermed kastet ind i et nyt politisk stormvejr. Det vil højst sandsynligt give dønninger på de finansielle markeder og sender Italien tilbage i inderbanen, for så vidt angår de reformer, der skal hjælpe landet ud af den nuværende lavvækst.

Det europæiske samarbejde fik dog også en sejr hjem over weekenden. Østrigerne valgte Alexander Van der Bellen som præsident foran den højre-nationalistiske Norbert Hofer fra Frihedspartiet. Det har formentlig fået en del politikere i Bruxelles til at vejre morgenluft forud for de kommende valg i Holland, Frankrig og Tyskland. Der er dog ingen tvivl om, at EU er under pres fra de nationalistiske vinde, der blæser over store dele af Europa, hvilket den Italienske afstemning er et klart tegn på.

Der er hårdt brug for reformer og politisk stabilitet i Italien
I sammenligning med Italien fremstår Danmark som en ren tigerøkonomi. Italiens BNP ligger i dag på omtrent samme niveau som ved udgangen af år 2000 og 7 pct. lavere end i år 2007, lige før finanskrisen satte ind. Til sammenligning ramte BNP i Danmark allerede niveauet fra 2007 for to år siden og er i dag 15 pct. højere end i år 2000.

Årsagerne til den lave vækst er mange, men manglende politisk stabilitet og udfordringer med at få økonomiske reformer igennem de nuværende to kamre er med til at fastholde Italien i stilstand. Renzi’s forfatningsreform skulle netop afhjælpe dette problem. Forfatningsreformen handler dybest set om at centralisere magten i Italien, for at gøre landet lettere at regere. Reformen skulle stække Senatets (overhuset) magt til kun at være rådgivende. Senatet er ligestillet med Deputeretkammeret (underhuset), og al ny lovgivning skal vedtages i begge instanser. Hertil kommer, at Senatet i høj grad repræsenterer interesserne i Italiens 20 regioner, fremfor hvad der er i nationens interesse.

Usikkerhed i Italien
Renzi meddelte i går, at han træder tilbage som premierminister og der er flere mulige scenarier på kort sigt:
• Italiens præsident beder Renzi om at fortsætte
• Præsidenten beder en anden om at danne ny regering
• Der udskrives nyvalg til afholdelse i løbet af 2017.

Dannelsen af en ny regering uden nyvalg er efter vores vurdering det mest sandsynlige på kort sigt. Men regeringen vil formentlig have et meget snævert mandat, og fokus vil være på at føre Italien frem til det kommende valg i starten af 2018 og ikke på nye reformer. Hvis forhandlingerne om at danne en ny regering går i hårdknude, kan det i værste fald føre til et nyvalg, og en regering ledet af Fem-Stjerne-Bevægelsen, der betegnes som populistisk og euroskeptisk. Partiet ligger i meningsmålingerne kun lidt efter Renzi’s Partito Democratico, som er et centrum-venstre parti. Fem-Stjerne-Bevægelsen er ikke umiddelbart fortalere for, at Italien skal forlade EU. Men de er stærke fortalere for en folkeafstemning om at forlade euro-samarbejdet, og det vil kunne skabe betydelig støj i EU og i eurosamarbejdet.

Langvarig politisk usikkerhed kan give uro på de finansielle markeder
Et nej er langt hen ad vejen inddiskonteret i de italienske statsobligationsrenter, der er steget den seneste tid relativt til eksempelvis de spanske renter. Det relativt store nederlag til Renzi var dog en overraskelse, og det vil formentlig sætte sig i markedet her til morgen, hvor de sydeuropæiske renter kan stige lidt i forhold til de tyske. Euroen har også været under lidt pres her til morgen og er svækket omtrent 1 pct. i forhold til dollaren.

Hvad der sker fremover, afhænger af den politiske situation efter at Renzi træder tilbage. Opstår der langvarig politisk uro, kan det sætte sig i tiltroen til Italien og det kan sende de Italienske statsrenter op. Under alle omstændigheder er der risiko for fornyet uro i de sydeuropæiske obligationsmarkeder. Derudover er flere italienske banker under pres fra en stor portefølje af dårlige lån. Politisk ustabilitet kan mindske investorernes tro på, at bankerne har den nødvendige støtte fra politisk hold, hvis det bliver nødvendigt at tilføre ny kapital til bankerne.

Ser vi frem til ECB mødet på torsdag, så mindsker gårsdagens nej sandsynligheden for, at ECB allerede fra marts næste år vil begynde nedtrapningen af opkøbs programmet. Vi forventer at ECB annoncerer, at opkøbene fortsætter med de nuværende 80 mia. euro om måneden, som minimum indtil september næste år.

Flere nyheder

Men det er nødvendigt, at regeringen i de nuværende finanslovsforhandlinger, hvor en skattereform ligeledes er... Læs mere!

2017 blev året, hvor JYSK åbnede butik nummer 2.500, men ejer og grundlægger Lars Larsen slår fast, at der ska... Læs mere!

For anden gang i 2017 sænker Eniigs netselskab sine tariffer og samtidig offentliggør energikoncernen det nye ... Læs mere!

TDC Group overtager mobilselskabet Plenti, der har ca. 90.000 kunder. Læs mere!

Alm. Brand henter ny økonomidirektør fra Nordea. Rasmus Werner Nielsen, 47 år, bliver en del af den øverste le... Læs mere!

Nu får danske virksomheder en mere aktiv rolle i kampen mod hvidvask af penge og finansiering af terror. Læs mere!