Der er betydelig forskel på, hvordan digitaliseringen har gjort sit indtog hos de danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse, hvis resultater afslører, at mens bygge- og anlægsbranchen er længst fremme, når det kommer til automatisering af administrative og finansielle processer, så halter virksomheder inden for ejendomshandel og udlejning bagefter.

Der er betydelig forskel på, hvordan digitaliseringen har gjort sit indtog hos de danske virksomheder. Det viser en ny undersøgelse, hvis resultater afslører, at mens bygge- og anlægsbranchen er længst fremme, når det kommer til automatisering af administrative og finansielle processer, så halter virksomheder inden for ejendomshandel og udlejning bagefter.
Selv om de manuelle arbejdsgange i mange virksomheder stadig virker, og virksomheden genererer et stort overskud, så risikerer man at, at konkurrenterne løber fra en, siger direktør hos Visma e-conomic A/S, Mads Rebsdorf.

Digitalisering og automatisering er på få år gået fra at være nytænkning til at være et must på tværs af brancher og størrelser i dansk erhvervsliv. Danske virksomheders fokus på digitaliseringen har givet dem et forspring, så de i dag er blandt de mest digitale i Europa.

Selvom danske virksomheder er blandt de hurtigste til digital parathed, viser en ny undersøgelse foretaget af Visma Software, at der er signifikante forskelle på, hvilke brancher der har taget digitaliseringen til sig og gjort den til en del af virksomhedens processer inden for regnskab og administration.

Ikke overraskende scorer ’Information og Kommunikation’ højest på undersøgelsens såkaldte digitaliseringsindex, der fortæller, hvor digitalt moden en virksomhed er. Men lige i hælene kommer virksomhederne inden for ’Bygge og Anlæg’, hvor 28,6 procent af virksomhederne anvender de digitale muligheder til at udvikle og effektivisere deres forretning.

I den anden ende af skalaen finder man branchegrupperne ’Kultur, Fritid og anden service’ samt ’Ejendomshandel og Udlejning’. Med indextal på henholdsvis 32,2 procent for ’Information og Kommunikation’ og 15,6 procent for ’Ejendomshandel og Udlejning’ er der en markant forskel på top og bund i Visma Softwares digitaliseringsundersøgelse.

- Digitaliseringen har i varierende grad fundet vej til selv de mindste virksomheder og er blevet en naturlig del af hverdagen. Nogle virksomheder er allerede nået langt med brug af nye teknologier, der effektiviserer deres produktion og arbejdsprocesser. Men for de fleste gælder det, at de inden for den nærmeste fremtid skal igennem en transformation for at bygge bro mellem det, de gør i dag, og det, der skal til i fremtiden for at kunne følge med den digitale omstilling, siger Mads Rebsdorf, der er direktør hos Visma Software A/S.

SMV’ernes manglende digitale investeringer

Selvom Danmark er blandt de mest digitale lande i Europa, halter virksomhederne bagud, når det kommer til investeringer i den digitale udvikling. Det gælder især for de små og mellemstore virksomheder. Eksempelvis viser Visma Softwares undersøgelse, at mens tidsregistrering er udbredt blandt over 40 procent af de deltagende SMV´er er under 20 procent i gang med at sende digitale fakturaer direkte til modtagerens økonomisystem.

- Selv om danske virksomheder giver udtryk for, at de har forstået vigtigheden af at følge med den digitale udvikling, har mange endnu ikke implementeret digitale og automatiserede løsninger, der allerede er på markedet og kan bidrage til at fastholde konkurrenceevnen. Derfor er det vigtigt at sikre, at de gode intentioner eller målsætninger om digital udvikling reelt gennemføres, så der bliver kortere fra tanke til handling, fortæller Mads Rebsdorf.

Trods manglende investering og reel implementering af digitale værktøjer, mener otte ud af ti erhvervsledere i små og mellemstore virksomheder, at deres virksomhed skal blive mere digital og udnytte ny teknologi. Denne vilje til forandring ser Mads Rebsdorf som en mulighed for at få de små og mellemstore virksomheder ind i den digitale omstilling.

- Det drejer sig om at stille værktøjer til rådighed for virksomhederne, hvor de ikke skal investere sig selv ihjel. Ved at bidrage med øget digitalisering og effektivisering af forretningsprocesserne ønsker vi at give titusindvis af SMV´er mulighed for at blive lige så effektive og konkurrencedygtige som de store koncerner, lyder det fra ham.

Vismas Digital Index er gennemført for at tage temperaturen på de danske virksomheders digitaliseringsgrad. Kilderne er små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Undersøgelsen er foretaget som en online survey t og består af syv spørgsmål. 1465 virksomheder har deltaget i undersøgelsen, der derfor er blandt de største undersøgelser af digitaliseringen af finansielle processer foretaget i Danmark.

Flere nyheder

Ligesom i mange andre brancher stiger miljøkravene også inden for marine-industrien. Energi-, forsynings- og k... Læs mere!

Den 1. december forsvandt den sidste del af Købmandstanden fra dansk erhvervslivs landkort. Købmandstandens In... Læs mere!

Dagens konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik bekræfter billedet af en stærk dansk økonomi i fremgang. Dag... Læs mere!

Nyt filmproduktionsselskab lancerer visningsgaranti, når eksempelvis en virksomhedsvideo bliver produceret hos... Læs mere!

Men det er nødvendigt, at regeringen i de nuværende finanslovsforhandlinger, hvor en skattereform ligeledes er... Læs mere!

2017 blev året, hvor JYSK åbnede butik nummer 2.500, men ejer og grundlægger Lars Larsen slår fast, at der ska... Læs mere!