Føles livet i hovedstaden til tider klaustrofobisk, er der ikke så meget at sige til det. Københavns kommune er nemlig den kommune, hvor indbyggerne har færrest kvadratmeter bolig per person.

Føles livet i hovedstaden til tider klaustrofobisk, er der ikke så meget at sige til det. Københavns kommune er nemlig den kommune, hvor indbyggerne har færrest kvadratmeter bolig per person.
Københavnerne bor som sild i en tønde.

Den gennemsnitlige dansker har 52,2 m2/person, mens københavnerne har 40,0 m2/person. Blandt de fire største byer er det aalborgenserne, der med 52,1 m2/person har flest kvadratmeter at boltre sig på. I Odense har indbyggerne 48,5 m2/person, mens tallet for Aarhus er 45,6. Det viser den netop offentliggjorte tal for danskernes livskvalitet til og med 2016.

Ikke nok med at København er kommunen med færrest kvadratmeter per person, så har københavnerne over de seneste år også klemt sig sammen på færre kvadratmeter. I 2010 havde københavnerne således hele 42,2 m2/person at slå sig løs på – altså godt et par kvadratmeter mere end i dag. På Frederiksberg ses en lignende udvikling, hvor indbyggerne nu har 2,5 kvadratmeter mindre per person i forhold til 2010. I de andre store byer, Odense, Aarhus og Aalborg, ligger størrelserne stabilt.

Stort pres på det københavnske boligmarked

De seneste års udvikling er blandt andet et udtryk for det pres, som vi har set på det københavnske boligmarked. Efterspørgslen efter boliger har i høj grad oversteget udbuddet, hvilket har fået flere til at bo sammen på mindre plads og priserne på ejerboliger til at stige.

Vil man bo i hovedstaden med alle de plusser, som det måtte medføre, er afkald på plads derfor langt hen ad vejen et nødvendigt kompromis, som man må gøre. De høje kvadratmeterpriser betyder, at man som boligkøbende familie bliver nødt til at presse sig sammen på færre kvadratmeter.

Flere mennesker i byen – men færre singler

Samtidig har de kraftige prisstigninger trukket i retning af, at det i dag oftere er nødvendigt med to indkomster for at kunne købe en bolig i Københavns kommune. De høje priser betyder simpelthen, at singlerne og de enlige i højere grad bliver priset ud af markedet.

Presset på det københavnske boligmarked kommer i høj grad fra udviklingen i befolkningstallet, der i en årrække er steget i omegnen af 10.000 om året. Hvor det tidligere skyldtes stor nettotilflytning, har de stigende priser de seneste år igen fået folk til at flytte væk fra København, da der ofte er mere plads at få for pengene i omegnskommunerne. Dog ser vi, at der fortsat er rigtig mange mennesker, der trods de høje priser vælger at flytte til København, og netto er effekten stort set nul.

At befolkningstallet stadig stiger skyldes i stedet primært fødselsoverskud og indvandring fra udlandet. Mens stigende fødselsoverskud presser indbyggerne mindre på den korte bane sammenlignet med tilflytning, så er det usikkert, hvordan indvandringen fra udlandet påvirker, hvor trangt man bor i Københavns kommune.

Ser vi fremad, viser fremskrivninger, at Københavns kommune fortsat forventes at stige med ca. 10.000 indbyggere årligt de næste mange år. Stigende boligudbud vil dog givetvis lette presset på boligmarkedet, så københavnerne slipper for at klemme sig alt for meget sammen.

Flere nyheder

Ejendomsudviklingsfirmaet Calum påbegynder nu opførelsen af 64 lejligheder i Køges Søndre Havn, få hundrede me... Læs mere!

Prisen på huse er øget med 0,5% de seneste 3 måneder. Det viser netop offentliggjorte månedstal fra Danmarks S... Læs mere!

Køberne vil have sjæl, charme, stuklofter og plankegulve, og det betyder rift om de 100 år gamle, klassiske vi... Læs mere!

I 2016 blev første spadestik taget på Københavns nye bydel, Grønttorvet. De første ejendomme er allerede fuldt... Læs mere!

Det svenske ejendomsselskab Heimstaden har gennem sit danske datterselskab Heimstaden Danmark A/S, investeret ... Læs mere!

Priserne på både ejerlejligheder og huse steg i juni, det viser dugfriske tal fra Danmarks Statistik. Læs mere!