Prisen på huse er øget med 0,5% de seneste 3 måneder. Det viser netop offentliggjorte månedstal fra Danmarks Statistik. Det er en pæn stigning, da andet halvår normalt byder på opbremsning i prisudviklingen.

Prisen på huse er øget med 0,5% de seneste 3 måneder. Det viser netop offentliggjorte månedstal fra Danmarks Statistik. Det er en pæn stigning, da andet halvår normalt byder på opbremsning i prisudviklingen.
Priserne på både huse og ejerlejligheder er steget i sidste kvartal.

Dagens tal fra Danmarks Statistik viser, at huspriserne er øget med 0,2% på landsplan fra august til september. Udviklingen skal ses i lyset i den generelle sæsonudvikling, hvor priserne normalt tager sig en puster i andet halvår, mens priserne stiger i 1. halvår. 2017 lader ikke til at være nogen undtagelse. Der er derfor ingen grund til at være bekymret som boligejer over aftagende prisvækst. Igennem 1. halvår steg priserne da også med 5%, hvilket er en rigtig pæn stigning.

- Pilen på boligmarkedet peger stadig opad. Over det seneste år er prisen på enfamiliehuse steget med 4,1% mens prisen på ejerlejligheder er øget 8,0%. Vi skal helt tilbage til 2012 for, at se et fald i den årlige prisudvikling, siger boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit Mira Lie Nielsen.

De stigende priser er blandt andet drevet af markant flere boligsalg. Når flere husnøgler skifter ejermand er det med til at øge optimismen på boligmarkedet, hvilket bliver selvforstærkende, da det igen giver flere lyst til at handle bolig. Samtidig er dansk økonomi inde i højkonjunktur med stigende beskæftigelse og indkomster til følge. Desuden ligger renteniveauet lavt. Denne cocktail giver danskerne større lyst og mulighed for at handle bolig, hvilket er med til at sætte scenen for et boligmarked i fortsat fremgang.

Prisen på en ejerlejlighed i København vokser fortsat

På ejerlejlighedsmarkedet er priserne de seneste 3 måneder øget 2,%, hvilket bringer den årlige stigningstakt op på 8,0%. Dagens tal er ikke regionalt opdelt, men da ejerlejlighederne stort set kun ligger i og omkring København samt i Aarhus er landstallet i praksis oplysning om priserne i vækstområderne.

De høje prisstigninger på ejerlejlighedsmarkedet skal ses i lyset af stor rift om relativt få boliger – især de små boliger. København vokser med ca. 10.000 indbyggere om året, og selvom ikke alle af disse køber ejerbolig, så ønsker de fleste at bo centralt, hvilket naturligt giver pres på priserne. Prisstigningerne fortæller tydeligt, at beliggenheden er langt vigtigere en størrelsen af boligen, og da der ikke kan bygges nyt i en fart som efterspørgslen efter mindre boliger vokser med, har dette skubbet markant til priserne. Dermed har vi set prisstigninger på små boliger på mere end 10% årligt, hvilket er med til at trække de gennemsnitlige prisstigningerne op på det nuværende høje niveau.

Med udviklingen i dansk økonomi i baghovedet er Nykredits syn på boligmarkedet stadig positivt. For enfamiliehuse forventer vi prisstigninger på landsplan på 4,2%, 2,6% og 2,5% i hhv. 2017, 2018 og 2019. For ejerlejligheder forventer vi prisstigninger på 7,1%, 4,8% og 3,4% i samme periode – ligeledes på landsplan.

Flere nyheder

Lejlighederne i The Silo i Københavns Nordhavn er nu næsten udsolgt. Af de i alt 40 lejligheder er der kun tre... Læs mere!

Designet bag den nye SACKit Nordic-serie bygger på genkendelighed, kompromisløshed og eksklusivitet. Læs mere!

En eksklusiv vinøs nyhed er essentielt i Svane Køkkenets 2018-kollektion, som emmer af nordisk råstyrke og mas... Læs mere!

1,5%-lånet er tilbage som mulighed for boligejerne. Lånene taler både til boligkøbere og eksisterende boligeje... Læs mere!

Fra uge 9 kan kunderne sætte sig godt til rette i Danmarks største udvalg af havemøbler hos IDEmøbler, der ogs... Læs mere!

Boligejerne tager nu et nyt, stort skridt på vejen til at sikre boligejerne gode vilkår. Boligejerne - interes... Læs mere!