Det svenske ejendomsselskab Heimstaden har gennem sit danske datterselskab Heimstaden Danmark A/S, investeret i 55 attraktive lejligheder i Skovkvarteret - i Ørestad Syd.

Det svenske ejendomsselskab Heimstaden har gennem sit danske datterselskab Heimstaden Danmark A/S, investeret i 55 attraktive lejligheder i Skovkvarteret - i Ørestad Syd.
Grantårnet ligger i Skovkvarterets sydøstlige hjørne, med udsigt over 8-tallet og Kalvebod Fælled.

Tetris A/S store projekt Skovkvarteret ligger helt op til Kalvebod Fælled og startede salget af rækkehuse og lejligheder i 2015. Heimstaden har købt ”Grantårnet” og 2 punkthuse i kvarterets sydøstlige hjørne, som er i alt 55 lejligheder i den nu udsolgte første del af Skovkvarteret.

”Det er en fin forøgelse af vores voksende portefølje i Købehavn, i den hurtigt voksende bydel Ørestad. Kombinationen af høj kvalitet, nabo til Royal Arena og nærheden til både Kastrup og Indre by er ideel. Vi er meget tilfredse og glæder os til så småt at påbegynde udlejningen af lejlighederne i de 3 bygninger” siger Tom Rasmussen, Head of Asset Management, Heimstaden

I Skovkvarteret opføres i alt 298 boliger, fordelt på 2 og 3-etagers rækkehuse, 5 lejlighedstårne og 2 punkthuse. Hele projektet står færdigt i første kvartal 2020, men mange familier er allerede flyttet til bydelen og flere vil løbende komme til, som byggeriet står færdigt.

”Vores DNA er at udvikle ærligt kvalitetsbyggeri, hvor beliggenhed med stor herlighedsværdi, et særligt fællesskab og nem adgang til indre by er omdrejningspunktet for at skabe et lille stykke forstad, uden at forlade byen” fortæller Rasmus Friis, som er Direktør for Tetris A/S ”Og det synes vi er lykkedes i Skovkvarteret, som indfrier mange københavnerfamiliers behov for at blive i byen med familien, til en overkommelig pris”

Transaktionen er en selskabshandel og finansieres af egenkapital og realkreditlån.

Projektet er tegnet og udviklet over 2 etaper af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Sangberg Arkitekter. Totalentreprenøren er Tetris A/S datterselskab Rasmus Friis A/S og salget formidles gennem Living Homes.

 
Flere nyheder

Fra uge 9 kan kunderne sætte sig godt til rette i Danmarks største udvalg af havemøbler hos IDEmøbler, der ogs... Læs mere!

Boligejerne tager nu et nyt, stort skridt på vejen til at sikre boligejerne gode vilkår. Boligejerne - interes... Læs mere!

Økonomi er for nogle mennesker sværere end raketvidenskab, og samtidig er boligmarkedet ikke helt til at blive... Læs mere!

Ejendomsudviklingsfirmaet Calum påbegynder nu opførelsen af 64 lejligheder i Køges Søndre Havn, få hundrede me... Læs mere!

En kærkommen nyhed indenfor robotter er landet. Winbot 950 fra Ecovacs er en vinduesvaskerrobot, som vasker di... Læs mere!

Ejendomsudviklingsfirmaet Calum holder den 2. november rejsegilde for byggeriet ’Eksercerpladsen’ ved DR-byen.... Læs mere!