Ejendomsudviklingsfirmaet Calum påbegynder nu opførelsen af 64 lejligheder i Køges Søndre Havn, få hundrede meter fra stranden. De nye lejligheder skal både tiltrække unge og ældre beboere.

Ejendomsudviklingsfirmaet Calum påbegynder nu opførelsen af 64 lejligheder i Køges Søndre Havn, få hundrede meter fra stranden. De nye lejligheder skal både tiltrække unge og ældre beboere.
Calum har i alt erhvervet sig 13.000 byggeretter ved Køge kyst. Gåsefoden, der blot er ét af flere kommende Calumboligprojekter i området, ventes færdigt ultimo 2018.

De voksende boligpriser i Storkøbenhavn øger efterspørgslen på boliger i Køge. Det får nu ejendomsudviklingsfirmaet Calum til at opføre lejlighedsprojektet ’Gåsefoden’ ved Køge Søndre Havn.

De i alt 64 lejligheder på tilsammen 6.250 m2, der er solgt til DADES, opføres af totalentreprenøren DCM og er designet af arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen.

- Vi har et af Danmarks mest kompetente og anerkendte arkitektfirmaer til at tegne lejlighederne, og det har resulteret i en række boliger af høj kvalitet, designmæssigt som i valg af materialer. Sammen med arkitekterne har vi f.eks. lagt vægt på rummelige, funktionelle lejligheder med masser af lys og mulighed for at nyde udsigten ud over Køge Bugt. Samtidig får de kommende beboere postadresse centralt i Køge kun 10 minutters spadsergang fra gågaden, siger Jakob Axel Nielsen, adm. direktør hos Calum.

Gåsefodens fremtidige lejere flytter nærmere betegnet ind på grunden syd for Køges Kulturhus, Tapperiet, på hjørnet af Søndre Badevej og Strandpromenaden (syd for Søndre Badevej og øst for Strandpromenaden).

3 minutter til stranden

Ud over nem adgang til centrum, villakvarterer med boldbaner og legepladser mod vest og grønne, rekreative områder mod syd, så får beboerne kun ca. 200 meter til stranden.

- Helt særegent for området får beboerne kun tre minutter til fods hen til den kommunale strand, som i forvejen er et meget efterspurgt område i Køge. Kan man lide at være ude i naturen, gå ture langs vandet og tage sig en dukkert, sommer eller vinter, så er det naturligvis et stort aktiv. Herudover kan man også kitesurfe eller ro i kajak, fortæller Jakob Axel Nielsen.

Lejlighederne, der er på to-fire værelser og fra 75-120 m2, opføres hovedsageligt i hvid beton og med altaner. Med forskellig størrelse henvender boligerne sig både til familier, unge og ældre, hvilket skaber en mere divers beboersammensætning. Enkelte lejligheder er modelleret til ældrevenlige boliger. Kælderen rummer 50 stormvandsikrede p-pladser.

Flere nyheder

AUBO Køkken & Bad har lanceret en helt ny serie af smukke og funktionelle fronter til køkken og bad. Serien ha... Læs mere!

De nominerede til Byplanprisen 2018 er Fredensborg, Esbjerg og Vejle Kommuner. De 3 projekter rummer bl.a. kli... Læs mere!

Dansk Arkitektur Center åbner d. 3. oktober 2018 dørene til Prefab Reality Symposium 2018. Temaet er designfri... Læs mere!

En samlet løsning, der kan bestilles og koordineres med én leverandør. Det er dét, kunderne efterspørger, når ... Læs mere!

Netop offentliggjorte tal fra Finans Danmark viser, at huspriserne i 4. kvartal 2017 steg og dermed endte resu... Læs mere!

Det bliver igen i år den vestjyske køkkenproducent AUBO, der leverer køkkener og bade til drømmeboligerne i de... Læs mere!

Maria Berntsen er en af Danmarks mest anerkendte designere med en særlig forkærlighed for glas. Hun har samarb... Læs mere!

Mange danskere tror, at det farlige asbest kun forekommer i tagplader på huse. Asbest har dog i mange år været... Læs mere!

Fra uge 9 kan kunderne sætte sig godt til rette i Danmarks største udvalg af havemøbler hos IDEmøbler, der ogs... Læs mere!

Boligejerne tager nu et nyt, stort skridt på vejen til at sikre boligejerne gode vilkår. Boligejerne - interes... Læs mere!