Op til hver 10. bolig er ikke til salg på nettet. Køberkartoteker har stigende betydning, vurderer home-ejendomsmægler Michael H. Jørgensen.

Op til hver 10. bolig er ikke til salg på nettet. Køberkartoteker har stigende betydning, vurderer home-ejendomsmægler Michael H. Jørgensen.
Det skønnes, at op mod 7.000 boliger om året sælges uden at være annonceret.

Selv om du søger efter dit nye hjem på Boligsiden.dk eller home.dk, der begge præsenterer alle boliger annonceret til salg på nettet, kan du faktisk gå glip af din drømmebolig.

Det skyldes, at flere og flere boliger ikke annonceres til salg, hverken på nettet eller i avisen, men i stedet er det, der i mæglerbranchen kaldes ’skuffesalg’. Det skriver Børsen.

Ejendomsmægler Michael H. Jørgensen oplever også en stigende interesse for de ’hemmelige’ boligsalg, som home vurderer pt. udgør 5-10 af handlerne. Flere andre landsdækkende mæglerkæder oplyser til avisen, at et stigende antal sælgere – faktisk op til dobbelt så mange som i 2015 - ønsker at gå stille med dørene i salget af deres bolig.

Årsagen til stigningen er ifølge den lokale home-mægler en bedring i markedet, som betyder, at flere familier ser muligheden for at få deres bolig solgt, uden at den kommer på nettet.

I stedet ligger boligen i ejendomsmæglerens ’skuffe’ og venter på den rigtige køber. Eller den bliver sendt ud til en lille skare af kunder i ejendomsmæglerens køberkartotek, forklarer han, og fortsætter; ”Vi har lige nu en situation, hvor en betydelig – og attraktiv - del af markedet er skjult for køberne, hvis ikke de kontakter ejendomsmæglerne eller skriver sig op i køberkartotekerne hos de enkelte mæglere i de områder, de er interesseret i at købe bolig i,”

Michael H. Jørgensen opfordrer dog til, at man sælger sin bolig på ’det åbne marked’.

”Sælger opnår ikke den synlighed i markedet, der gør, at man kan få testet den maksimale salgspris på boligen af, ligesom et diskret salg kan betyde en længere salgstid, hvis ikke mæglerens køberkartotek er fyldt godt op,” pointerer home-mægleren.

Det skønnes, at op mod 7.000 boliger om året sælges uden at være annonceret.

Flere nyheder

Ny generation af vandsenge med opdelte madrasser og lavere energiforbrug styrker velværet i en travl hverdag. Læs mere!

Nye regler sætter fut under sommerhus-salget. 1. maj bliver sommerhusene billigere. Læs mere!

Klart ja. Den populære opvaskemaskine fra Fisher & Paykel er unikt design - og samtidig uhyre effektiv. Den er... Læs mere!

Priserne på det københavnske ejerlejlighedsmarked fortsætter med at stige i samme grad, som har kendetegnet ma... Læs mere!

Alm. Brand gør op med de traditionelle husforsikringer og lancerer nu en byg-selv-variant, som giver kunden mu... Læs mere!

Det er den vestjyske køkkenproducent AUBO, der leverer køkken og bad, når fire danske par kæmper om at vinde d... Læs mere!