En ny undersøgelse viser, at unge benytter forældrenes bil til at køre for stærkt, bruger mobilen og kører med alkohol i blodet.

En ny undersøgelse viser, at unge benytter forældrenes bil til at køre for stærkt, bruger mobilen og kører med alkohol i blodet.
En af de største dødsårsager blandt unge er færdselsuheld.

Unge bilister tager chancer bag rattet i deres forældres bil. De kører for hurtigt, bruger deres mobil under kørslen og kører med alkohol i blodet.

Undersøgelsen er igangsat af Ford og viser, at 82 procent af unge kører i familiebilen og 35 procent kører den uden at spørge om lov. Desuden har 39 procent overtrådt fartgrænsen, 27 procent kører med en smartphone i hånden og 6 procent kører med alkohol i blodet.

Dette viser et behov for dedikeret køretræning i Europa, hvor en af de største dødsårsager blandt unge er færdselsuheld.

I Europa bor halvdelen af unge mellem 18 og 29 år hjemme hos forældrene. De unges boligsituation påvirkes kraftigt af høj ungdomsarbejdsløshed og tårnhøj husleje. Derfor er adgang til familiebilen et stort plus blandt mange unge, der bor hjemme.

”Der kan opstå friktion mellem forældre og unge, hvis den unge vælger at flytte hjem igen – eller vælger at flytte ud,” fortæller Jim Graham, Manager for Ford Driving Skills for Life. ”Unge ser familiebilen som vejen til frihed eller et sted til de sociale aktiviteter. Men for deres egen og andres sikkerhed på vejen, skal de køre ansvarligt”.

74 procent af de adspurgte unge har deres egen bil, men kører stadig i familiebilen for at spare penge – eller for at imponere vennerne. Men det kan lægge et hårdt økonomisk pres på forældrene, både for yderligere forsikringsomkostninger, benzin og reparationer.

Det har fået Ford til at tilbyde kørekurser - Driving Skills for Life - for unge i alderen 18-24 år. Kørekurset vil hjælpe unge med at forbedre køre- og bremseteknikker – og samtidig lære dem at køre mere ansvarligt.

Flere nyheder

Volkswagen tilbyder nu to af deres mest populære modeller, hhv. Golf og up! til nye, skarpe privatleasingprise... Læs mere!

TEST: Hyundai IONIQ er et nyt bud på en el-baseret bil. Og den fås som hybrid, plug-in hybrid og i en ren el... Læs mere!

TEST: Den nye BMW 5-serie Touring har kørt på de danske veje siden juni måned. Emagasin1 har prøvet den, og ko... Læs mere!

TEST: Hvem har sagt, at en familiebil ikke kan ose af attitude? Praktisk javist, men derfor skal man jo ikke h... Læs mere!

En bilist spilder i gennemsnit godt 2.500 timer af sit liv på at lede efter en parkeringsplads i byernes gader... Læs mere!

TEST: Subaru Levorg er en praktisk indrettet hatchback, som rummer hele 522 liter bagage. Den er lidt større e... Læs mere!