Hver anden bilist piller selv vinterdækkene af bilen og sætter sommerdæk på. Er du en af dem, så få her gode råd til hvordan du gør.

Hver anden bilist piller selv vinterdækkene af bilen og sætter sommerdæk på. Er du en af dem, så få her gode råd til hvordan du gør.
Skal du skifte til sommerdæk? Tjek først de vigtigste tips til hvordan du gør og undgå problemer undervejs, lyder rådet fra Applus Bilsyn.

Ny undersøgelse af Applus Bilsyn blandt 3.000 bilister viser, at hver anden selv skifter hjul på bilen.

"1,7 mio. skifter til sommerdæk i april. Rigtig mange gør det selv-bilister ved imidlertid ikke, hvordan man gør, og det kan give problemer, f.eks. hvis boltene ikke spændes korrekt. Følg denne mini-guide så er man godt på vej,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

7 ekspertråd til hvordan du skifter til sommerdæk

1. Værktøj: Find værktøjet frem før du går i gang. Brug som minimum en donkraft og en krydsnøgle eller momentnøgle. En momentnøgle sørger for, at man ikke kommer til at overspænde boltene. Det er især vigtigt, hvis bilen har alufælge. Backup: Gode handsker, dækmærker eller dækkridt, en stiv børste samt fedt og hjulposer.

2. Sikkerhed: Stil bilen på et jævnt underlag og sæt bilen i gear og træk håndbremsen, så den på ingen måde kan trille. Tjek også slidbanen på hjulet. Lovkravet er minimum 1,6 mm i hele kørefladens bredde (Applus Bilsyn anbefaler minimum 3 mm).

3. Tag hjulet af: På de fleste biler har undervognen små mærker eller hak, hvor donkraften skal placeres. Inden du løfter bilen fra underlaget, skal du løsne boltene på det hjul, som du skal skifte. Herefter kan du løfte bilen, fjerne skruerne og tage hjulet af.

4. Skift korrekt og mærk dækkene: Sæt dækmærker på hjulene, så du ved, hvor hjulet har siddet. Du kan også blot skrive på indersiden af dækket, hvor hjulet har siddet. F.eks. "HF" for Højre Forhjul, "VB" for Venstre Baghjul osv.

5. På med hjulet: Inden du spænder hjulet fast, bør du fjerne skidt fra boltene og fra monteringsstedet. Giv evt. boltene lidt fedt. Skru alle hjulboltene på med fingrene, mens hjulet stadig er hævet fra underlaget. Sænk bilen og spænd boltene fast.

6. Efterspænd: Spænd boltene efter når du har kørt 100 km.

7. Opbevaring: Husk at rengøre hjulene med fælgrens og fælgbørste inden du lægger dem væk for sæsonen.

Skal du skifte til sommerdæk? Tjek først de vigtigste tips til hvordan du gør og undgå problemer undervejs, lyder rådet fra Applus Bilsyn.

Flere nyheder

TEST: Vi har været en tur på den tyske autobahn med den nye Porsche 718 Boxster GTS, for at afprøve bilen i de... Læs mere!

En ny udgave af en af Danmarks mest populære biler, Toyota AYGO, er klar til at indtage de danske veje. Det sk... Læs mere!

TEST: Peugeot 308 blev introduceret på det danske marked for et års tid siden. Og der er tale om godt håndværk... Læs mere!

TEST: Volvo XC40 har bidt sig fast blandt den kompakte SUV-klasse. Den er smuk på den nordiske måde, og byder ... Læs mere!

Efter at Audi A6 Limousine blev præsenteret på Geneve Motor Show tidligere på året, er Audi nu klar til at løf... Læs mere!

Mange kommuner er kommet i gang eller videre med brug af elbiler, men der er fortsat et stort uudnyttet potent... Læs mere!