TEST: Volkswagens nye topmodel Arteon er en veldrejet Gran Turismo, der skal ramme de købere som ikke kan nøjes med en Passat. Og nej, det er ikke blot en forvokset Passat, Arteon er helt sin egen, og den går benhårdt efter konkurrenterne BMW og Audi.

TEST: Volkswagens nye topmodel Arteon er en veldrejet Gran Turismo, der skal ramme de købere som ikke kan nøjes med en Passat. Og nej, det er ikke blot en forvokset Passat, Arteon er helt sin egen, og den går benhårdt efter konkurrenterne BMW og Audi.
Arteon går benhårdt efter konkurrenterne BMW og Audi.

Af Torben Winther

Vi har testet Arteon, Volkswagens nye eksklusive topmodel. At Arteon indtager rollen som topmodel, afspejles af dimensionerne med en totallængde på 486 cm – næsten 10 cm længere end en Passat. De ekstra centimeter i totallængde, den 284 cm lange akselafstand, den coupé lignende taglinje og dørene med rammeløse sideruder giver Arteon en elegant og stilren fastback-profil.

Bilens karismatiske front er et af bilens væsentligste designelementer. Den nyudviklede front er kendetegnet ved en langstrakt kølerhjelm, der strækker sig helt ud over begge forskærme og en kølergrill, der dominerer hele bilens bredde. De nye LED-forlygter og dagskørelys integreres dermed i kølergrillens horisontale, forkromede lameller. Et frontdesign, der ville klæde enhver sportsvogn. Også Arteons muskuløse skulderparti og de markante hjulkasser over de op til 20” store letmetalfælge oser af sportslighed, der fuldendes af fastbackens slanke talje.

Med sin kombination af avantgardistisk design, sportslig karisma og gavmilde pladsforhold, nyfortolker Arteon begrebet ”Gran Turismo”. Der er masser af benplads til bagsædepassagerer, og et variabelt bagagerum med plads til mellem 563 og hele 1.557 liter bagage. Bilen kan købes med seks nye motorer, der yder fra 150 til 280 hk. Den fås med både for- og firehjulstræk og med digital instrumentering. Dertil hører bl.a. Active Info Display, Head-up-Display og det nye infotainmentsystem „Discover Pro‘‘ med en 9,2” glasskærm, der bl.a. har det nye bevægelsesstyret betjening.

Eller som Tobias Sühlmann, designeren bag Arteons eksteriør-design siger: ”Arteons atletiske linjeføring indrammer et samlet koncept, der er yderst funktionelt. I Arteon forenes form og funktion på progressiv og æstetisk vis. Takket være bilens lange akselafstand, en langstrakt taglinje, det coupé-lignende fastback-design og den store bagklap, tilbyder Volkswagens nye premiumbil mere plads og flere variationsmuligheder end en klassisk limousine”. Dermed er Arteon med sine fem siddepladser et avantgardistisk alternativ til alle, der drømmer om en sportslig fastback, der samtidig er hverdagsduelig, har fuldendte former og progressiv teknologi med om bord.



Traditionelt set har man skullet gå på kompromis med rummelighed og funktionalitet i en coupébil, men her bryder Arteon normen ved at kombinere den intime atmosfære i en coupé med mere rummelighed, fleksibilitet og komfort, end du finder i mange klassiske luksusbiler. Den lave taglinje og et instrumentbord domineret af en bred midterkonsol og horisontale linjer, der løber ud i dørene, giver de forreste passagerer oplevelsen af at være pakket ind som i en klassisk coupé. Bagsædepassagererne har – takket være den lange akselafstand – 50 mm mere benplads end i Passat, og et bagsæde, hvor yderpladserne visuelt og ergonomisk har karakter af individuelle sæder, bidrager til en sportslig og eksklusiv oplevelse. Arteon er designet som en praktisk fem-dørs fastback og under den store bagklap er der et 563 liter stort bagagerum – stort nok til at rumme fem personers feriebagage eller et par store golftasker.

Arteons lange akselafstand, brede sporvidde og lave tyngdepunkt gav et optimalt afsæt til at skabe en bil med køreegenskaber, der rammer en inspirerende balance mellem stabilitet, adræthed og komfort. Passende for en gran turismo kommer Arteon udstyret med momentstærke og brændstoføkonomiske 2-liters turboladede benzin- og dieselmotorer (150-280 hk) og raffinerende DSG-gearkasser, der sammen leverer både sportslige præstationer og suveræn kørekomfort. Arteon 2,0 TSI (190 hk) og 2,0 TDI (150 og 190 hk) er forhjulstrukket, mens den 280 hk 2,0 TSI og 240 hk 2,0 TDI er standardudstyret med 4MOTION-firehjulstræk.

Den nye Arteon er bygget på Volkswagens MQB-platform (Modularen Querbaukasten). Motorerne i Arteon ligger tværgående og det skaber plads. Mellem akslerne har Arteon en akselafstand på hele 2.841 mm. Tilsvarende korte er den næsten fem meter lange (4.862 mm) fastbacks udhæng. Arteon måler 1.871 mm i bredden og 1.427 mm i højden. Disse proportioner giver Arteon et yderst atletisk ydre, hvilket har været Volkswagen-designernes stilistiske vision for bilen.

Interaktive assistentsystemer.

Til et avantgardistisk koncept hører innovative assistent- og komfortsysstemer sig til. Tre nye teknologier understreger dette: Den automatiske distanceregulering (ACC) aflæser nu fx hastighedsbegrænsninger på den aktuelle strækning og tilpasser hastigheden til disse. Det nye dynamiske kurvelys, kan bl.a. på grundlag af GPS-data fra bilens navigationssystem, forudse sving og kurver og oplyser vejen, endnu inden føreren reelt har styret ind i svinget. Endnu et plus til sikkerheden i den nye Arteon er anden generation af Emergency Assist: skulle bilens fører få et ildebefindende bag rattet, bremses bilen ned og kører automatisk ind i det inderste højre spor, ved at overvåge den bagfrakommende trafik.

Arteon tilbydes i to udstyrsversioner, henholdsvis Elegance og R-Line, der adskiller sig visuelt både i eksteriør og interiør. Elegance har et klassisk eksklusivt udtryk, hvor R-Line er specificeret med fokus på sportsappeal, men fælles for begge versioner er et omfattende standardudstyr, der løfter komfort, funktionalitet og sikkerhed til nye højder for biler i denne klasse.

Alle versioner af Arteon kommer med DSG-gear, Ergo Comfort-sæder med Alcantara/Læder-indtræk, Composition Media-infotainmentanlæg med 8” touchskærm i glas, 3-zone klimaanlæg og fjernbetjent centrallås med keyless-Go-funktion. Sikkerheden er også i top i Arteon, der har Adaptiv fartpilot op til 210 km/t og Lane Assist, Front Assist inkl. City Emergency Brake og LED High-forlygter med kurvelys.

Arteon kan derudover specificeres med en bred vifte af ekstraudstyr, der blandt andet omfatter nye banebrydende assistentsystemer som Predictive Adaptive fartpilot, Predictive Light Assist, digital instrumentering (standard på R-Line), Head-up-display, adaptiv undervogn og Discover Pro-infotainmentsystemet med 9,2” glasskærm og bevægelsesaktiveret funktioner.

Priserne for Arteon starter ved 515.990 kr. for en 190 hk 2,0 TSI Elegance, og dieselversionerne starter ved 529.390 kr. for en 150 hk 2,0 TDI Elegance. Til dem, der søger ekstraordinære præstationer og køredynamik toppes modelprogrammet med en 2,0 TSI R-Line 4MOTION til 654.890 kr., der med sine 280 hk når 100 km/t på 5,6 sek. og en topfart på 250 km/t. Topmodelen blandt dieselmodellerne er 2,0 TDI R-Line 4MOTION til 658.990 kr., der leverer 240 hk/500 Nm og klarer 0-100 km/t på 6,5 sek. og har et forbrug ved blandet kørsel på 16,9 km/l ifølge EU-normen.

Merprisen for R-Line i forhold til Elegance er 30.000 kr. for alle versioner af Arteon.

Flere nyheder

TEST: Emagasin1 har prøvekørt Stelvio, Alfa Romeos første bud på en kompakt SUV. Læs mere!

TEST: Ugens testkørsel foregår i en SKODA Superb Combi, en rummelig og slidstærk stationcar, som har høstet ma... Læs mere!

Markant lavere priser på især hybridbiler kombineret med Danmarks mest attraktive billån ifølge Forbrugerrådet... Læs mere!

TEST: Anden generation af Audis successmodel Q5 er en alsidig limousine. Bilen oser af kvalitet, og så kan Aud... Læs mere!

Polo er solgt i over 14 millioner eksemplarer verden over, og i weekenden den 11-12. november åbner Volkswagen... Læs mere!

Med ansættelsen af 12 nye medarbejdere i Bridgestone Danmark øger den globale dæk- og gummiproducent Bridgesto... Læs mere!