Med 2 klik har du – siddende i bilen – betalt for din parkering. Så nemt er det at parkere med den nye app, WayToPark, som er kommet godt fra start i København, Hillerød og Århus.

Med 2 klik har du – siddende i bilen – betalt for din parkering. Så nemt er det at parkere med den nye app, WayToPark, som er kommet godt fra start i København, Hillerød og Århus.
Ny app lader dig starte din parkering med to klik.

Vi bruger stadig flere apps, der gør livet lettere, også når vi skal parkere. I København er antallet af parkeringsautomater på få år tæt på halveret og erstattet af app-parkering – og nu lancerer den erfarne, svenske parkeringsvirksomhed, Cale, en app, hvor du med to klik kan starte din parkering.

Den intuitive app registrerer selv, hvor du befinder dig, og vælger automatisk den korrekte zone. Du skal blot acceptere zonen og angive, hvor længe du forventer at blive holdende. Når tiden er ved at udløbe, får du en advarsel og kan let forlænge din parkering via appen – og hvis du omvendt er tilbage før tid, stopper du parkeringen og betaler kun for den tid, du har forbrugt. Du undgår således både bøder og at betale for meget. Alle parkeringer lagres i appen, så du har overblik over dine udgifter og styr på dine kvitteringer, som ligger klar til at printe ud.

Erfaren parkeringsvirksomhed bag appen

”Vi har eksisteret i mere end 60 år og er den eneste parkeringsvirksomhed, der både leverer fysiske terminaler og udvikler apps. I udviklingen af WayToPark har vi selvfølgelig trukket på vores omfattende erfaring og lyttet til markedet for at tilgodese de behov, forbrugerne har,” fortæller adm. direktør i Cale Danmark, Ole Gade.

Cale er repræsenteret i hele verden, og appen er i øjeblikket ved at blive lanceret så forskellige steder som Malaysia, USA og Sverige. I Danmark er den foreløbigt taget i brug i Århus, Hillerød og København.

Mange er ikke klar over, at de betaler et gebyr, når de bruger en parkerings-app, men alle parkeringssystemer tager noget for deres ydelser.

”Vi har valgt at være helt gennemsigtige: Vi tager 3,95 kr. i gebyr og placerer os dermed blandt de billigste udbydere af parkeringsløsninger. På dine kvitteringer i appen kan du altid se, præcis hvor meget og for hvad du har betalt,” lyder det fra Ole Gade.

Han tilføjer, at de i Cale er rigtig glade for feedback, så hvis du bruger WayToPark og har forslag til forbedringer, må du meget gerne skrive til helpdesk@waytopark.dk eller via Facebook.

Siden starten i Sverige i 1955 har Cale udviklet sig fra producent af parkometre til den enkelte parkeringsbås til global udbyder af fleksible og digitale parkeringsløsninger – og til et af verdens førende brands i parkeringsbranchen. Ved at skabe smart cities med brugervenlige, pålidelige og bæredygtige løsninger ønsker Cale at bidrage til et samfund, hvor mennesker bruger tid på ting, der virkelig betyder noget.

Flere nyheder

Harley-Davidson etablerer nye research og udviklingscenter i Silocon Valley - i første omgang med fokus på de ... Læs mere!

Verdens bedst sælgende bilmodel gennem tiderne, Toyota Corolla, vender tilbage på det danske marked. Læs mere!

TEST: Vi har været en tur på den tyske autobahn med den nye Porsche 718 Boxster GTS, for at afprøve bilen i de... Læs mere!

En ny udgave af en af Danmarks mest populære biler, Toyota AYGO, er klar til at indtage de danske veje. Det sk... Læs mere!

Årets AutoIndex undersøgelse har kåret SEAT som årets højdespringer og mærket har flyttet sig fra en samlet 20... Læs mere!

Slut med lappegrej eller dyre, besværlige besøg hos cykelhandleren, når cyklen igen-igen er flad. Og bilejerne... Læs mere!

Efter at Audi A6 Limousine blev præsenteret på Geneve Motor Show tidligere på året, er Audi nu klar til at løf... Læs mere!

Mange kommuner er kommet i gang eller videre med brug af elbiler, men der er fortsat et stort uudnyttet potent... Læs mere!

Jeeps nyeste SUV, den rummelige Compass, er nu klar til at indtage det danske marked. Den helt nye model fra J... Læs mere!

TEST: Opel har fået et nyt medlem til deres X-familie, som nu omfatter Grandland X, MOKKA X og Crossland X. Læs mere!