African Spirit er navnet på en ny Afrika-specialist, som giver eksisterende Afrika-rejseudbydere kamp på savannen. Allerede det første år forventer selskabet at sende 1000 danske gæster i øjenhøjde med The Big Five og de store smukke sydafrikanske metropoler.

African Spirit er navnet på en ny Afrika-specialist, som giver eksisterende Afrika-rejseudbydere kamp på savannen. Allerede det første år forventer selskabet at sende 1000 danske gæster i øjenhøjde med The Big Five og de store smukke sydafrikanske metropoler.
Afrika har verdens største og mest varierede bestand af vilde dyr.

NG Travel Group, der i forvejen tæller USA Tours og Beach Tours, føjer nu en Afrika-specialist til gruppen, hvorved kontinentet Afrika inddrages. Dette som supplement til succesrige USA Tours med USA og Canada som primære rejselande, og Beach Tours, som sender danskere på sol- og badeferie til Spanien, græske øer, Bali og Thailand. Men selskabets gæster skal også kunne tage på safari og rundrejse til det afrikanske kontinent, og NG Travel Group planlægger at 1000 danskere vil følge med derned alene det første år.

”Det har hele tiden været vores ambition at supplere USA Tours og Beach Tours med African Spirit, og nu er tiden moden. Vi har en bred og kvalitetstung produktportefølje i Sydafrika, ledet af erfarne kræfter, så jeg har store forventninger til det nye forretningsområde. Mange danskere kender Asien og andre eksotiske steder på kloden, men Sydafrika har mange stadig til gode”, siger Jan Lockhart, direktør i NG Travel Group.

African Spirit tilbyder en lang række forskellige rejseformer i Sydafrika. Rundrejser, hvor safarielementer, metropoler, strande og gode vine kombineret vil tiltrække et modent, rejsevant publikum. Rundrejserne bliver med dansktalende rejseledere, og priserne vil være stærkt konkurrencedygtige.

Rendyrkede safariferier, hvor The Big Five kan ses på tæt hold, er naturligvis også en del af paletten, ligesom Long Stay i Cape Town til de forfrosne danskere i de kolde vintermåneder med spændende udflugtsprogram og tilkøbsmuligheder vil få gang på jord. Long Stay bliver i luksuslejligheder i centrum af metropolerne og med kort afstand til de smukke strande.

African Spirit tilbyder også kør-selv i Sydafrika med rådgivning om hoteller, seværdigheder, etc. og naturligvis memd rutevejledning.

”Mange danskere har allerede kørt i USA, Australien og New Zealand, men nu viser internationale tal og tendenser, at det er Sydafrika, man ønsker at køre rundt i og lære at kende, ikke mindst englændere og hollændere”, siger Jan Lockhart.

Endelig arrangerer African Spirit også private ture, hvor rejsen kan tilrettelægges nøjagtigt, som gæsten ønsker det. Hjemmesiden har en lang række forslag, men turen kan strikkes sammen efter individuelle ønsker og gennemføres med privat engelsktalende chauffør-guide.

African Spirit prioriterer at lade mange af rejseprodukterne have udgangspunkt i en af verdens smukkeste byer, Cape Town, som også kaldes Mother City.

African Spirit er ’besjælet’ af passionerede rejsekonsulenter, som har Afrika som speciale. En af hovedkræfterne er Lars Faursholt med en lang historie bag sig i rejsebranchen og et legendarisk og detajleret kendskab til store dele af det afrikanske kontinent. De seneste mange år har han netop stået i front, når vilde dyr og energifyldte metropoler har fascineret danskere på rejse i Sydafrika og andre afkroge af verden.

Afrika har verdens største og mest varierede bestand af vilde dyr. I Sydafrika har man netop optimale betingelser for at observere de vilde dyr i deres naturlige omgivelser. Med lidt held på rejsen oplever man ”The Big 5”, som er en gammel jagtbetegnelse for elefant, bøffel, løve, leopard og næsehorn. Giraf og flodhest er ikke med i denne betegnelse, og det kan synes ulogisk, da deres størrelse netop er ’til at tage og føle på’. Forklaringen er, at udtrykket ”The Big 5” ikke handler om størrelse men om, hvor svære dyrene er at nedlægge, og hvor farlige de er at jage.

Flere nyheder

Københavns Lufthavne A/S gennemfører nu to initiativer, som begge reducerer den takst, flyselskaberne betaler ... Læs mere!

Den internationale rejseguide Luxury Travel Guide har netop udnævnt Bandholm Hotel til vinder i kategorien “Eu... Læs mere!

Ved den årlige World Golf Awards, der i weekenden blev afholdt for fjerde gang, løb Portugal - også for fjerde... Læs mere!

Rejsekoncernen satser på årets nye vinterrejsemål og er ved at opføre et stort nyt kompleks med et Sunwing og ... Læs mere!

Kun få dage efter, at Portugal blev kåret som Europas førende turistdestination ved rejsebranchens svar på Osc... Læs mere!

Lørdag d. 7. oktober 2017 bliver der indført nye EU-regler for paskontrol af passagerer, der krydser Schengeng... Læs mere!