Den første hardtop-udgave af den nye Mazda MX-5 er netop rullet af båndet i Hiroshimal.

Den første hardtop-udgave af den nye Mazda MX-5 er netop rullet af båndet i Hiroshimal.
Salget af Mazda MX-5 RF forventes i Danmark at starte i foråret 2017

Mazda Motor Corporation har netop startet produktionen af Mazda MX-5 RF (Retractable Fastback) på fabrikken Ujina 1 i Hiroshima, Japan. Den første produktion er dedikeret til Europa og USA, og de første markeder starter salget i begyndelsen af 2017. I Danmark forventes salget at starte i foråret 2017.

MX-5 RF bygger videre på Mazdas roadster-koncept med fokus på lav vægt og maksimal køreglæde. MX-5 RF har en ny og helt unik tredelt hardtop-konstruktion, der adskiller den tydeligt fra kaleche-versionen, også når taget er foldet ned.

”Vi ser meget frem til at få den nye MX-5 RF til Danmark”, siger Nils Nyrup, direktør for Mazda Motor Danmark. ”Den nye MX-5 har været en meget stor succes siden lanceringen sidste år, og MX-5 er i år Danmarks suverænt mest solgte sportsvogn med foreløbigt 142 biler. Det gør det til det bedste MX-5-år i Danmark nogensinde, og alligevel forventer vi et endnu større salg næste år, når begge versioner er tilgængelige.”

Den samlede produktion af MX-5 rundede den 22. april 2016 en million biler, hvilket gør den til verdens mest solgte 2-personers åbne sportsvogn nogensinde. Gennem årene er MX-5 blevet hyldet med mere end 280 udmærkelser, og den seneste generation MX-5 har blandt andet vundet titlerne 2016 World Car of the Year og 2016 World Car Design of the Year.

Flere nyheder

I juni var der danmarkspremiere på den helt nye SEAT Ibiza. Og den spanske storsællert giver den gas med mere ... Læs mere!

Gerry McGovern -Land Rovers chefdesigner, er netop blevet kåret som Designer of the Year. Det skete i forbinde... Læs mere!

TEST: Den efterhånden et par år gamle BMW X1 er både større og bedre end sin forgænger. Det er den mindste i X... Læs mere!

TEST: CUPRA-versionerne fra SEAT er efterspurgte modeller. Emagasin1.dk har kørt i en Leon ST CUPRA, som er SE... Læs mere!

Volkswagen melder sig i klassen for kompakte crossoverbiler med introduktionen af den nye T-Roc, der kombinere... Læs mere!

TEST: Volvos nye XC60 er den svenske bilproducents bedste SUV til dato. Den nye bil erstatter Volvo’s oprindel... Læs mere!