Som følge af regeringens ændring af registreringsafgiften er Volkswagens hybridbiler med modelbetegnelsen GTE faldet markant i pris og fås nu fra 365.990 kr.

Som følge af regeringens ændring af registreringsafgiften er Volkswagens hybridbiler med modelbetegnelsen GTE faldet markant i pris og fås nu fra 365.990 kr.
Volkswagens skærer nu 36.000 kr. af prisen på hybridbilen Golf GTE

Både Golf GTE og Passat GTE kombinerer med deres plug-in-hybrid-teknologi overlegen motorkraft og sportslige præstationer med elbilens suveræne kørekomfort. Den unikke køreoplevelse og den attraktive pris gør GTE-modellerne til et stærkt kort i den store Volkswagen-familie. Danskerne har allerede taget godt imod GTE-brandet, og nu ser det ud til at hybridbilerne kan blive endnu mere populære – ikke mindst når Volkswagen med afgiftsomlægningen kan gøre det endnu lettere at erhverve sig en Golf eller en Passat GTE, og begge modeller er stærke og spændende alternativer til benzin- og dieselbiler.

Golf GTE er udstyret med to motorer, henholdsvis en 150 hk 1,4-liters TSI-turbobenzinmotor og en 102 hk el-motor, der har en samlet systemydelse på 204 hk. El-motoren får strøm fra en lithium-ion-batteri, der har en kapacitet på 8,7 kWh og som udgør de 120 kg af Golf GTE’s samlede vægt på 1.524 kg. Transmissionen i Golf GTE er en seks-trins DSG-gearkasse specielt udviklet til hybrid-drivlinjen, og selve el-motoren er integreret i DSG-gearkassen. Golf GTE kan runde 100 km/t på 7,6 sekunder og nå en topfart på 222 km/t. Dermed kan Golf GTE næsten præstere som en sportslig GTI eller køres som ren el-bil alt efter lyst og behov.

Teknologien i de to modeller er grundlæggende ens, men Passat GTE har en 115 hk elmotor, en 156 hk 1,4-liters turboladet benzinmotor, en 6-trins DSG-gearkasse og et 9,9 kWh lithium-Ion-batteri. Sammenlagt har Passat GTE en samlet systemydelse på hele 218 hk og en topfart på 225 km/t. 0-100 km/t når Passat GTE på blot 7,4 sek. I både Golf GTE og Passat GTE kan de to motorer benyttes på forskellige måder ved, at føreren vælger blandt tre køreprogrammer på touchskærmen eller med et tryk på en knap, så drivlinjen altid er optimeret til den specifikke kørselssituation. Begge biler kan køre op til 50 km på ren el. Hybridteknologien garanterer dog med sin kombination af el- og benzinmotor, at man altid kommer frem til sit mål, da bilen ganske enkelt skifter til benzinmotoren, hvis batteriet er tomt.

Kærkommen ændring

Hos Volkswagen Danmark glæder man sig ikke overraskende over afgiftsændringen: ”Det er et skridt i den rigtige retning, at det nu er gjort mere økonomisk attraktivt for danskerne, at erhverve sig en bil med en mere bæredygtig profil”, udtaler Volkswagens danske direktør Ulrik Drejsig og fortsætter:” Volkswagen satser i de kommende år massivt på alternativ teknologi, bl.a. med udviklingen af en helt ny platform til el-biler. Det skal gøre produktionen mere rentabel og dermed produkterne lettere tilgængelige for køberne. Derfor er det Alfa og Omega, at den udvikling ikke bremses af et forældet dansk afgiftssystem, der reelt spænder ben for, at de mere miljøvenlige teknologier også kan havne i carporten hos danskerne. Derfor hilser vi selvfølgelig omlægningen velkommen og håber, at vi vil se mere i den stil fremadrettet.”

De nye priser på Golf GTE og Passat GTE er:

- Golf GTE 365.990 kr. (besparelse på 36.000 kr.)
- Passat GTE 479.990 kr. (besparelse på kr. 38.397 kr.)
- Passat GTE Variant 493.995 kr. (besparelse på 43.692 kr.)

Flere nyheder

TEST: Emagasin1 har prøvekørt Stelvio, Alfa Romeos første bud på en kompakt SUV. Læs mere!

TEST: Ugens testkørsel foregår i en SKODA Superb Combi, en rummelig og slidstærk stationcar, som har høstet ma... Læs mere!

Markant lavere priser på især hybridbiler kombineret med Danmarks mest attraktive billån ifølge Forbrugerrådet... Læs mere!

TEST: Volkswagens nye topmodel Arteon er en veldrejet Gran Turismo, der skal ramme de købere som ikke kan nøje... Læs mere!

TEST: Anden generation af Audis successmodel Q5 er en alsidig limousine. Bilen oser af kvalitet, og så kan Aud... Læs mere!

Polo er solgt i over 14 millioner eksemplarer verden over, og i weekenden den 11-12. november åbner Volkswagen... Læs mere!