TEST: Vil du køre i en praktisk bil, som samtidig er lidt fræk og sporty, så er den nye Renault Megane Sport Tourer GT måske lige noget for dig.

TEST: Vil du køre i en praktisk bil, som samtidig er lidt fræk og sporty, så er den nye Renault Megane Sport Tourer GT måske lige noget for dig.
Den ny Renault Megane Sport Tourer GT er hurtig på aftrækkeren med sine 205 hestekræfter.

Af Torben Winther

Emagasin1.dk var for nogle uger siden ude at køre i Renaults Talisman, som af Business Danmark og Jyllands-Posten er kåret til årets firmabil 2017.

Nu er turen så kommet til lillebror Megane Sport Tourer, som med deres sporty GT version giver 205 hestekræfter, og en skøn følelse af både elegance og stil.

GT-versionen har som det hører sig til et lidt frække look, og er udstyret med blandt ny kofanger foran med fordybninger og luftindtag, kofanger bagpå med diffuser, 18” specialfremstillede fælge, Iron Blue-karrosseri, Dark Metal-pynteliste, "GT"-label på skærm og bagagerumsklap og en masse andre finurligheder.

I kabinen kan du sætte dig tilrette i et interiør, som er lidt mere eksklusivt en i standardmodellerne, og sæderne har integreret nakkestøtte og forstærket støtte i siderne.

Instrumentbrættet med GT-emblemet og det specialdesignede rat, gør det lidt sjovere at overtage styringen.

Megane Sport Tourer GT er udstyret med en automat 1.6 liters benzinmotor med 205 hk eller en automat 1.6 liters dieselmotor med 165 hk. Du kan vælge at styre gearskiftet med paddle shift-gearet ved rattet.

Bilen har en helt anderledes opsætning af undervognen, støddæmpere, anti roll bars og henter gode ting fra Renault Sport hylderne.

For eksempel har den launch control, der gør det muligt at accelerer betydeligt hurtigere fra 0 km/t. Og så er der Multi Change Down systemet, der gør det muligt at skifte hurtigere i Renaults 7- trins EDC gearkasse.

De rå tal siger i øvrigt en 0-100 km/t på 7.1 sekund.


Og den har mange teknologiske nyskabelser, som man ellers kun ser på dyrere biler. Det skyldes, at Renault Mégane bygger på den fælles CFM platform, der blandt andet bærer Renault Espace og Renault Talisman.

Instrumenteringen inkluderer i visse versioner heads up display og 8,7 tommer R-Link 2 touch skærm.

Sæderne er der også arbejdet intenst med. Selve sæderammen er den samme, der er benyttet til luksusbilerne Renault Espace og Renault Talisman, så der er lagt vægt på komforten.

4Control steering

Bilen er født med 4Control steering, som man også kender fra Espace, og som hjælper til at gøre styringen præcis og dynamisk.

Både i sport mode og komfort mode drejer baghjulene modsat forhjulene ved hhv. 80 km/t og 60 km/t, og det er med til at få bilen til at føles mindre at manøvrere rundt med, når kørslen foregår i bytrafikken.

Kører du over disse hastigheder, drejer baghjulene med forhjulene, og det giver god stabilitet og præcis styring.

Megane Sport Tourer GT er bestemt en prøvetur værd inden du beslutter dig til din næste bil.

Renault Megane Sport Tourer GT findes i to motorvarianter:

1,6 Energy TCe 205 EDC (205 HK) pris 381.900 kr.
1,6 Energy dCi 165 EDC (165 HK) pris 400.300 kr.

Begge har EDC-gearkasse med dobbeltkobling.

I løbet af 2017 tilføjes der i øvrigt en hybrid diesel til rækken af motorvarianter.

Flere nyheder

TEST: Vi har været en tur på den tyske autobahn med den nye Porsche 718 Boxster GTS, for at afprøve bilen i de... Læs mere!

En ny udgave af en af Danmarks mest populære biler, Toyota AYGO, er klar til at indtage de danske veje. Det sk... Læs mere!

TEST: Peugeot 308 blev introduceret på det danske marked for et års tid siden. Og der er tale om godt håndværk... Læs mere!

TEST: Volvo XC40 har bidt sig fast blandt den kompakte SUV-klasse. Den er smuk på den nordiske måde, og byder ... Læs mere!

Efter at Audi A6 Limousine blev præsenteret på Geneve Motor Show tidligere på året, er Audi nu klar til at løf... Læs mere!

Mange kommuner er kommet i gang eller videre med brug af elbiler, men der er fortsat et stort uudnyttet potent... Læs mere!