Op til hver 10. bolig er ikke til salg på nettet. Køberkartoteker har stigende betydning, vurderer home-ejendomsmægler Michael H. Jørgensen.

Op til hver 10. bolig er ikke til salg på nettet. Køberkartoteker har stigende betydning, vurderer home-ejendomsmægler Michael H. Jørgensen.
Det skønnes, at op mod 7.000 boliger om året sælges uden at være annonceret.

Selv om du søger efter dit nye hjem på Boligsiden.dk eller home.dk, der begge præsenterer alle boliger annonceret til salg på nettet, kan du faktisk gå glip af din drømmebolig.

Det skyldes, at flere og flere boliger ikke annonceres til salg, hverken på nettet eller i avisen, men i stedet er det, der i mæglerbranchen kaldes ’skuffesalg’. Det skriver Børsen.

Ejendomsmægler Michael H. Jørgensen oplever også en stigende interesse for de ’hemmelige’ boligsalg, som home vurderer pt. udgør 5-10 af handlerne. Flere andre landsdækkende mæglerkæder oplyser til avisen, at et stigende antal sælgere – faktisk op til dobbelt så mange som i 2015 - ønsker at gå stille med dørene i salget af deres bolig.

Årsagen til stigningen er ifølge den lokale home-mægler en bedring i markedet, som betyder, at flere familier ser muligheden for at få deres bolig solgt, uden at den kommer på nettet.

I stedet ligger boligen i ejendomsmæglerens ’skuffe’ og venter på den rigtige køber. Eller den bliver sendt ud til en lille skare af kunder i ejendomsmæglerens køberkartotek, forklarer han, og fortsætter; ”Vi har lige nu en situation, hvor en betydelig – og attraktiv - del af markedet er skjult for køberne, hvis ikke de kontakter ejendomsmæglerne eller skriver sig op i køberkartotekerne hos de enkelte mæglere i de områder, de er interesseret i at købe bolig i,”

Michael H. Jørgensen opfordrer dog til, at man sælger sin bolig på ’det åbne marked’.

”Sælger opnår ikke den synlighed i markedet, der gør, at man kan få testet den maksimale salgspris på boligen af, ligesom et diskret salg kan betyde en længere salgstid, hvis ikke mæglerens køberkartotek er fyldt godt op,” pointerer home-mægleren.

Det skønnes, at op mod 7.000 boliger om året sælges uden at være annonceret.

Flere nyheder

AUBO Køkken & Bad har lanceret en helt ny serie af smukke og funktionelle fronter til køkken og bad. Serien ha... Læs mere!

De nominerede til Byplanprisen 2018 er Fredensborg, Esbjerg og Vejle Kommuner. De 3 projekter rummer bl.a. kli... Læs mere!

Dansk Arkitektur Center åbner d. 3. oktober 2018 dørene til Prefab Reality Symposium 2018. Temaet er designfri... Læs mere!

En samlet løsning, der kan bestilles og koordineres med én leverandør. Det er dét, kunderne efterspørger, når ... Læs mere!

Netop offentliggjorte tal fra Finans Danmark viser, at huspriserne i 4. kvartal 2017 steg og dermed endte resu... Læs mere!

Det bliver igen i år den vestjyske køkkenproducent AUBO, der leverer køkkener og bade til drømmeboligerne i de... Læs mere!